23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: De unge skal også kunne læse indenad

Det går desværre fortsat ned ad bakke med danske skoleelevers evne til at stave og læse, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Det er alarmerende. For de unge skoleelever skal jo føre det danske velfærdssamfund videre. Og kan de det, hvis de ikke kan stave og læse?

Ja, måske. Tallene er et gennemsnit, så det er ikke alle der bliver dårligere til at stave og læse. Og de unge kommer til at leve i en verden, hvor den digitale udvikling på mange punkter fordrer andre evner end det at være stærk i stavning og læsning. Samtidig gør digitaliseringen det nemmere at være borger i samfundet. Også, hvis man ikke kan læse og stave til et 12-tal.

Når det alligevel er vigtigt, at de unge også fremover kan stave og læse mere end blot til husbehov, så hænger det sammen med, at evnen til at stave og læse også sætter dem i stand til at kunne læse indenad og forstå sammenhænge.

Digitaliseringen øger samfundets mulig-heder for at hente effektivitets- og produktivitetsgevinster. Men digitaliseringen skal styres og målrettes. Og selvom programsprog ligger langt fra det alfabet, man bruger, når man skal lære at stave og læse, så er brugergrænsefladen mellem det digitale sprog og borgeren fortsat en opgave for folk, der kan arbejde effektivt med sproget og en befolkning, som forstår og forholder sig kritisk til det, de læser.

Stavning og læsning bør derfor aldrig gå af mode.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093