Bygherrer står stærkest med åbne standarder
BIM er blevet en gængs arbejdsmetode i byggeriet, men alligevel går viden ofte tabt under udvekslingen og vidensdelingen mellem rådgivere, entreprenører, bygherrer og driftsorganisationen. Nøglen til at undgå videnstab er åbne standarder, der sikrer, at alle parter i et givent byggeprojekt altid har adgang til alle relevante data - uanset fagdisciplin og software-løsning.
BIM Equity har interviewet en række store private og offentlige bygherrer, og tendensen er tydelig. Både Bygningsstyrelsen, Bygherreforeningen, MOLIO, Campus Service hos DTU, Københavns Lufthavne, Hillerød Kommune og Boligselskabet DAB tilkendegiver, at de i fremtiden satser på, at BIM skal udveksles og afleveres i det åbne filformat, IFC, som er den åbne standard for BIM-projekter. IFC er ikke løsningen på alle problemer, det er ikke 100 procent problemfrit, men det er den bedste løsning til dato, som ikke bare løser en række nuværende problemstillinger, men også fremtidssikrer bygherres viden og dokumentation.
Bygherrerne bør gå forrest og gennem deres kravspecifikationer fremme det tværfaglige samarbejde, vidensdeling og transparens i byggeriet. Når bygherrerne ser åbne standarder som det mest værdiskabende format, "drypper" åbne filformater også ned på arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og entreprenører. Det sker allerede på store, komplekse byggeprojekter og er også et krav i de statslige IKT-bekendtgørelser. Når de øvrige bygherrer også begynder at stille krav om åbne standarder, kommer der for alvor fart på udviklingen: Byggeriets kvalitet vil løftes, mens prisen vil falde!
Bedre kvalitetssikring
Åbne standarder er et redskab til bedre kvalitetssikring, da man i ét program kan åbne alle rådgivernes fag-modeller - uanset hvilken software de hver især benytter - og automatisk checke for de fejl, som koster rigtig mange penge, hvis de først opdages på byggepladsen. Åbne standarder gør det også muligt at bruge rådgiveres og entreprenørers BIM-data til drift og vedligehold, ligesom åbne standarder gør det muligt at genbruge 2D-tegninger, 3D-modeller, mængdeudtræk og produktions-data til renoveringsprojekter, når 2018 bygningerne om en årrække trænger til en kærlig hånd - uanset hvilken software man anvender ude i fremtiden. For bare et par årtier side eksisterede ingen af de gængse BIM-programmer, ligesom det højst sandsynligt er nogen helt andre, man anvender om 20 år. Men om 50 eller 100 år danner data fra dagens BIM-projekter stadigvæk fundamentet for driftsoptimeringer og renoveringsprojekter.
Branchen skal op i gear
Sammenlignet med bilbranchen har byggeriets produktivitet kun set en tiendedel af produktionsforbedringerne i de seneste 60 år. Årsagen er, at byggebranchen - i forhold til mange andre brancher - skraber bunden for investeringer i IT og digitale værktøjer. Det sker en tid, hvor byerne vokser eksponentielt i hele verden, hvor vi bruger mere tid indendørs end tidligere og en stadig større del af CO2-udleningen stammer fra byggeri. Koblingen af byggebranchens digitale efterslæb og efterspørgslen på flere bygninger med lavere CO2-aftryk, tydeliggør behovet for nye samarbejdsfremmende tiltag, der bygger ovenpå de løsninger, vi har i dag. Faktisk er der allerede mange nye digitale værktøjer, som kan tilgå IFC-filer og dermed arbejde med BIM-data uanset afsenderne og deres softwarevalg - denne udvikling skal blot styrkes.
Der er altså ingen grund til at sætte farten ned, men derimod skal branchen op i gear, hvilket også fremgår af debatindlægget af Henrik Schødts, Michael Nielsen og Gyrithe Saltorp, som Licitationen bragte for nylig. På denne måde kan vi arbejde smartere og udnytte de nye muligheder, som kunstig intelligens, Virtual Reality, Augmented Reality, robot-teknologi samt god gammeldags snusfornuft, giver mulighed for. Vi kan allerede høste fordelene i dag - men det kræver øget samarbejde, vidensdeling og transparens. Med andre ord: at byggeriets parter anvender åbne standarder.
Artiklen er en del af temaet Debat.
