Vi må ikke putte mennesker i et vakuum
Af Peter Kargaard
Kunsten at motivere developere til at tænke bæredygtighed ind i byggerier.
Det er en del af arkitekt Kolja Nielsens opgaver. Han er partner hos Cebra, som han stiftede i 2001 sammen med Mikkel Frost og Carsten Primdahl, og virksomheden har nu hovedkontoret i Aarhus, med cirka 45 ansatte, og et mindre i Abu Dhabi med omkring 15 medarbejdere.
- Det har været sværere før, men nu går det bedre med at motivere bygherrerne til mere bæredygtighed, da det ikke længere kun er sund fornuft, men også en god forretning at helhedstænke bæredygtighed - for såvel bygherren som brugerne og samfundet, siger Kolja Nielsen til Arkbyg
- Og det har helt klart noget at gøre med en øget efterspørgsel. Hvis man som developer skal sælge et projekt senere, vil der hos de kommende købere være en naturlig forventning om, at man har et godt indeklima, at materialerne er bæredygtige og at man har nogle håndterbare energiregninger. En pensionskasse bliver jo slæbt til skafottet, hvis den ikke kan stå på mål for, at den har en bæredygtig dagsorden. Det bør være et prioriteret fokus for os alle i dag.
Hvor er der så udfordringer? Mange byggerier bliver jo stadig opført ganske traditionelt?
- Lovgivningen kan være udfordrende. Vi oplever, at den af og til modarbejder arkitekturen og sine egne intentioner. Vi vil for eksempel alle gerne have meget dagslys ind, men der kan ligge begrænsninger på mængden, fordi vi så ikke kan få energirammerne til at holde. Ingeniørerne siger for eksempel, at vi højest må udlægge en vis procentdel af gulvarealet som vinduesareal, og det ser jeg ikke altid som tilstrækkelig.
Kolja Nielsen understreger dog, at han oplever flere bygherrer, der ser bæredygtige løsninger - herunder de bedste dagslysløsninger - som en god investering.
Hvad skal der til for, at de kortsigtede gevinster ikke vil overskygge de mere langsigtede?
- Her skal man lave livscyklusbetragtninger og nogle af de bygherrer, der er mest udfordrede på det område, har været de offentlige. Det offentlige bygger selvfølgelig ikke så mange boliger, men det kan også være et skolebyggeri. Typisk er der vedtaget en budgetaftale i byrådet, men der er måske ikke sat penge af til øgede byggeomkostninger, som over for eksempel en tiårig periode kan spare på driften. Det kan være svært, især fordi lokalpolitikere ofte kigger ind i en fireårs valgperiode. Så det kræver nogle politiske ildsjæle og samtidigt et pres fra borgerne for at bygge bæredygtigt og energirigtigt, påpeger Kolja Nielsen.
Og her modarbejder lovgivningen de gode takter?
- Til dels. Vi har jo set, at med de øgede krav til isoleringstykkelser og til hvor store vinduer, vi må lave, så er vi endt med nogle meget tykke vægge og små vinduer. Ligesom i 1970’ernes arkitektur. Så selv om husene er velisolerede, kommer der ikke tilstrækkeligt oplevet dagslys ind. Og så bruger vi energi på at tænde lyset i stedet. Energibesparelse og energiforbrug er i dette eksempel forbundne kar, siger han til Arkbyg.
Er man egentlig ikke gået væk fra passivhus-tankegangen, altså at en bolig skulle være så tæt, at den nærmest kunne varmes op med en fyrfadslys?
- Jo til dels, man fandt ud af, det blev for tæt. Filosofien bag passiv-huse var, at den opvarmning, der er i huset, kommer fra det, som du og jeg producer og hvad vi ellers har af køkkenapparater og lignende. Men det resulterede i nogle ekstremt tætte huse, hvor mennesker nærmest blev vakuumpakket. Og så føler man, at man får taget sin medindflydelse fra sig. Og noget af det, jeg mærker stærkest som arkitekt, er frustrationen hos brugerne, når de føler, at deres egen indflydelse er væk - ikke mindst i kontorbyggerier: For eksempel at medarbejderne helt banalt ikke selv kan åbne et vindue. For så begynder de af fokusere på et eventuelt dårligt indeklima, siger Kolja Nielsen, der i flere af CEBRAs nyere designs har været meget opmærksom på brugernes behov.
- Vi har tegnestue i et gammelt pallelager, og formentlig uden et særlig godt energiregnskab. Men når det er varmt, åbner vi vinduerne, og når det koldt tænder vi radiatoren. Så enkelt skal det være set fra et brugersynspunkt.
At begynde godt
Han understreger, at det at lave bæredygtig arkitektur er ikke det sammen som kedelig arkitektur. Det handler om sund fornuft, og at vi tænker os om tidligt - og at vi i øvrigt gør det sammen. Alene hvordan du placerer en bygning på grunden, i forhold til for eksempel vindretning og sol, er ganske afgørende. Du når langt, hvis du starter rigtigt ud, siger han med et optimistisk smil, der signalerer, at det måske nok er lidt lettere sagt end gjort.
- Alt det med at klistre tekniske hjælpemidler på til sidst, er nødløsninger. Jo mere vi kan klare med passive virkemidler og sund fornuft, jo bedre. Og så er det et vigtigt budskab, at vi skal bare blive ved med at insistere på kvalitet - og at bygherren også tænker på det langsigtede energi- og driftsregnskab frem for de kortsigtede løsninger.
- Mennesker og brugerne af bygninger og byer er kommet meget mere i centrum. I dag kan du som arkitekt ikke forsvare ikke at arbejde bæredygtigt - for os i Cebra særligt det sociale ben. Det er det rigtige valg, og samtidig styrer lovgivningen i Danmark energibenet - altså hvor meget energi en bygning må forbruge. Og det gælder også mange andre lande. Så vores fokus har flyttet sig fra det, der lå i lovgivningen, til nu den sociale værdi af det, vi laver, siger Kolja Nielsen.
Havudsigt diskuteret frem
Det kan være at bringe folk sammen, forbedre livsvilkår, øge arbejdsglæden, øge antallet af elever der tager en afgangseksamen, men også helt enkelt at give beboere eller folk i kontorbygninger mulighed for at kigge ud på motiverende omgivelser og bringe dagslys ind.
Cebra-partnere, der også har en fortid som bestyrelsesformand hos Danske Arkitektvirksomheder, bruger Isbjerget på havnen i Aarhus som eksempel:
- Da vi tegnede projektet, havde vi en virkelig god dialog med kommunen, for egentlig var grunden udbudt som en klassisk karré i seks etager - en firkantet vaniljekrans - der forhindrede havudsigt for alle. Så vi gik i dialog med kommunen om nogle steder at gå op i 12 etager og andre steder ned i to. Det betød, at alle fik bedre udsigt og dagslys ind - både beboere i Isbjerget og dem der bor bagved. Og det var ud fra sund fornuft og sund argumentation.
For nogle år siden var det meget på mode at sige, at alle aktører i et byggeri skulle sætte sig sammen omkring samme bord fra starten. Er det realistisk?
- Det er nok ikke fuldstændigt realistisk, og kan i nogle tilfælde lyde hult. Det er vigtigt at de forskellige aktører tager ansvar. Alle - herunder bygherren, der jo betaler - skal bidrage med det, som de er gode til, og selvom der i ethvert byggeri indimellem krydses klinger, oplever vi oftest, at det skarpeste argument vinder over den skarpeste tunge. Når der er respekt for alle fagligheder, er det en fornøjelse at udvikle arkitektur i en spændende tid, siger Kolja Nielsen.
Hvad frygter du for branchen?
- At vi ryger ind i en ny finanskrise, der igen vil sætte udviklingen i stå. Så lad os håbe, vi kan navigere udenom det.
Hvad tror du selv?
- På et tidspunkt vil der komme en ny krise - et nyt dyk i aktiviteten. Vi kan se historisk, at det går op og ned. Men jeg håber, der går lang tid, eller at vi er bedre rustet til at imødekomme den. Jeg tror, at boligmarkedet bremser op næste år. Det synes jeg, både analyser og vores egen forventning siger. Men man skal jo selvfølgelig passe på med at italesætte sådan noget, for så ender det med at blive en selvopfyldende profeti. Men man kan godt forestille sig, at markedet bliver mættet.
Kolja Nielsen nævner Stockholm som eksempel, hvor boligpriserne nærmer sig London-priser, og resultatet bliver, at folk bliver nødt til at flytte væk fra byen og pendle på arbejde.
- Det resulterer i både ressource- og tidsspilde. Det har vi endnu ikke løst i de store byer, siger Cebra-partneren, der som et andet eksempel nævner canadiske Toronto, hvor tegnestuen har projekter:
- Byen har aktuelt en befolkningstilvækst på 75.000 mennesker om året, og de har endnu ikke knækket koden til, hvordan deres infrastruktur kan klare presset. Jeg ved ikke, om nogen tør finde lommeregnere frem. Men det er allerede blevet samfundsmæssigt dyrt, pointerer han. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
