I regn og slud skal gartneren ud
Under 2. Verdenskrig opstod en trend i Aalborg: Kolonihaveforeninger, hvor byboerne kunne dyrke lidt ekstra til husholdningen. Det blev samtidig starten på anlægsgartnerfirmaet Buus & Co., der i morgen, fredag kan fejre 75 år med "seje medarbejdere", som anlægsgartnermester Martin Linnemann siger.
I dag er det ikke længere kolonihaverne, der fylder i ordrebogen, men derimod opgaver som en demenslandsby og et grønt P-hus i Østre Havn og Salling Rooftops i Aarhus og Aalborg.
De opsigtsvækkende opgaver skyldes innovation og sammenknytning af flere relaterede fag, forklarer anlægsgartnermesteren i en pressemeddelelse.
- Årsagen skal - udover fantastisk dedikerede og vejrmæssigt seje medarbejdere - findes i virksomhedens evne til innovation gennem sammenknytning af flere relaterede fag, forklarer chefen for anlægsgartneren, der også huser havearkitekt og -designere til at tegne de kreative streger.
Sansehave for demente
Buus & Co. har specialiseret sig i såvel etablering som vedligehold af parcelhushaver og have/parkanlæg, men står også bag etableringen af en sansehave til den nyåbnede demenslandsby Tornhøjhaven i Aalborg Øst.
I Aarhus er den nye afdeling blandt andet i gang med nyanlæg og vedligehold på boligudviklingsområdet Ceres-Grunden, ligesom den har stået for beplantningen på alle etager af det markante Z-hus. Og så er der turistattraktionerne i Aarhus og Allborg, Salling-magasinernes nye Rooftops, hvor Buus & Co. har sørget for beplantningen. Kaptain