23948sdkhjf

Boligselskab renoverer og bygger nyt

Den første af tre etaper er igangsat i Svenstrup ved Aalborg

Efter et længere tilløb er Svenstrup Boligforening nu gået i gang med renoveringen og udvidelsen af sin afdeling på Sjællandsvej.

Første spadestik blev taget tirsdag den 23. oktober af boligforeningsformand Ann Marie Jørgensen i samarbejde med direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening, der administrerer Svenstrup Boligforening.

29 fritliggende huse skal renoveres, og samtidig skal der bygges 25 nye. Projektet udføres af Bjerregaard & Vigel Pedersen i totalentreprise og forventes afsluttet i sommeren 2020.

- Afdelingens huse er mere end 60 år gamle og i sagens natur utidssvarende. Derfor er der behov for at opgradere både badeværelse, køkkener og adgangsforhold, siger Ole Nielsen.

De eksisterende boliger er mellem 66 og 70 kvadratmeter, mens der i de nye boliger bliver en del mere plads: Fra 80 til 108 kvadratmeter – og alle i ét plan med egen carport og have.

Kærsgaard & Andersen (KAAI) har sammen med landskabsarkitekterne By+Land designet bebyggelsen. Bjerregaard & Vigel Pedersen har desuden tilknyttet to lokale firmaer; Thomsen & Fals A/S, der skal udføre vvs, ventilation og el, og Bjarne Brath A/S, der bliver underentreprenør på tømrerdelen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.209