23948sdkhjf

Elbiler skal udløse parkeringsgaranti

Regeringen vil give mere fordelagtige vilkår til ejere af elbiler for at øge incitamentet til at købe dem

For at nå målet om at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050 vil regeringen gøre det mere fordelagtigt at eje en elbil.

Som en del af det nye luft- og klimaudspil, der blev fremlagt tidligere på måneden, vil regeringen således give garanti for parkeringsplads til ejere af elbiler, som bor i lejlighed.

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

- Billigere parkering kan gøre de miljørigtige biler til et mere attraktivt tilvalg, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i meddelelsen.

- Og så tror jeg, at mange beboere i etagebyggerier, der ikke har adgang til egen garage eller egen parkeringsplads, fravælger at købe en elbil eller en plug-in hybrid bil, fordi der ikke er mulighed for at lade bilen op natten over, eller mens man er på arbejde, hvis man efterlader bilen derhjemme.

Friere rammer til kommuner
Forslaget skal føres ud i livet ved en aftale med kommunerne om, at antallet af parkeringspladser til elbiler skal modsvare antallet af bilerne i kommunen.

Regeringen vil også give kommunerne friere rammer til at give de miljøbevidste biler rabat på parkering.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sin tale til Folketingets åbning den 2. oktober, at det skal være slut med salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030.
/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125