23948sdkhjf

Aarhus-tegnestue henter ny partner i SHL

Loop Architects styrker nu ledelsen med udnævnelsen af Trine Berthold som ny partner.

Trine Berthold kommer fra Schmidt Hammer Lassen Architects, hvor hun som partner blandt andet har været design- og bygherreansvarlig på Dokk1-projketet i Aarhus.

- Vi rider på en god bølge lige nu, hvor vi ikke blot skal holde momentum – men fortsat bevæge os fremad. Derfor udvider vi partnerkredsen, siger arkitekt Mette Nymann, som for syv år siden sagde farvel til et job som miljødesignchef hos C.F. Møller for at stifte Loop Architects.

I 2015 kom Morten Nymann til som partner, og med Trine Bertholds indtræden består partnerkredsen nu af tre arkitekter. Samlet beskæftiger Loop 14 arkitekter og konstruktører, som arbejder med flere markante projekter, herunder som arkitekt i Tækker Groups byprojekt, Nye, nord for Aarhus.

- Tendensen i vores branche er lige nu, at tegnestuerne bliver større og større. Vi synes, vi har en god plads i markedet. Som partnere på en mindre tegnestue er vi spillende trænere. Vi kan give projekterne en opmærksomhed og et nærvær, og der en hurtig vej fra idé til beslutning, siger Morten Nymann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147