23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Hindring af tyverier kræver samarbejde

Det er så forbandet, når man møder op om morgenen, og ser at alt værktøjet er stjålet fra varebilen eller fra containeren på byggepladsen, så der ikke kan arbejdes. Og det problem er stort.

Det kræver samarbejde at forhindre det i at ske. Og det er selvfølgelig virksomheden og den enkelte medarbejder, der har ansvaret for, at værktøj og varer er låst inde. Og der er en række teknologiske hjælpemidler, der kan afhjælpe risikoen for tyveri.

Men det koster, og her kommer forsikringsselskaberne ind i billedet. Forsikringsselskaberne har en økonomisk interesse i, at der bliver stjålet mindst muligt, og da al forsikring er baseret på risikoberegning, så vil præmierne være højere, jo mere der bliver stjålet.

Man kan dog godt spørge sig selv, om forsikringsselskaberne spiller nok med, når det handler om at give incitamenter til at sikre sine værdier.

Risikoen falder drastisk, hvis de nye teknologiske tyverisikringer er taget i brug, for der er en rigtig god chance for at hente værdierne tilbage via sporing og mærkning.

En præmierabat på 10 procent afspejler ikke nødvendigvis den reducerede risiko. Skal der styr på tyverierne, er forsikringsselskaberne nødt til at spille mere med.

Det gælder med anbefalinger af de rigtige løsninger, seriøse rabatordninger med videre.

Nye sikringsteknologier giver også politiet bedre værktøjer til at fange tyvene, så også her bør der samarbejdes mere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078