23948sdkhjf

NCC varsler milliardtab

NCC kommer ud af regnskabsårets tredje kvartal med et underskud på 1.108 mio. svenske kroner, svarende til 798 mio. danske kroner.

Det oplyser byggekoncernen sent mandag aften i en pressemeddelelse.

Læs også: Topchef: Her er NCC’s milliardregning

Det store kvartalsunderskud er resultatet af en værdiregulering, som blev vedtaget på et bestyrelsesmøde mandag.

Revalueringen – der skyldes både igangværende tvister og garantier samt visse udviklingsejendomme – påvirker det foreløbige resultat negativt med 1.565 mio. svenske kroner, hvilket altså forvandler det ventede kvartalsoverskud til et stort minus

Læs også: NCC lukker afdeling og dropper projekter

- Trods værdireguleringen, som påvirker indtjeningen for tredje kvartal, har virksomheden en solid kerne, og der findes en god og klar plan for fremdrift inden for alle forretningsområder, siger NCC-topchef Tomas Carlsson forud for selskabets kapitalmarkedsdag tirsdag, hvor kvartalsregnskabet fremlægges.

Tomas Carlsson blev hentet ”hjem” til NCC og rollen som topchef den 7. maj i år fra Sweco med en klar dagsorden om at øge selskabets rentabilitet. Ifølge Bloomberg forventede markedet et overskud på cirka 750 mio. svenske kroner fra NCC før udmeldingen mandag aften.

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14