23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, Møller Løkkegaard, CJ A/S, Intego og Verdo

Niras
Jesper Kirkeby Brigsted, 37 år og el-installatør, er ansat som afdelingsleder hos Niras. Han kommer fra en stilling som gruppeleder i Orbicon.

Tidligere i karrieren arbejdede han i Henrik Larsen Ingeniørfirma og Orbicon som projektleder på flere renoveringsopgaver. De seneste tre år har Jesper Kirkeby Brigsted arbejdet som tværfaglig projektleder først på Galgebakken i Albertslund og senere på Sallinghus i Vanløse.

Som afdelingsleder for en af Niras’ elafdelinger kan Jesper Kirkeby Brigsted se frem til at skulle arbejde med firmaets nye medarbejderudviklingsprogram Niras Academy og bidrage til den faglige udvikling på tværs af afdelinger.

Møller Løkkegaard
Søren Nyholm er ansat som projektleder hos anlægsgartner MøllerLøkkegaard A/S i Ringsted. Han kommer fra et job som driftsleder for veje og afvanding i Vordingborg Kommune, har tidligere været selvstændig anlægsgartner og har arbejdet som projektleder hos OK grøn anlæg as (nu OKNygaard). Søren Nyholm har som autoriseret kloakmester ansvar for tilsyn med MøllerLøkkegaards kloakarbejder. 

Christian Aarre er ansat som beregner. Han kommer fra en stilling som beregner i NCC Industry Asfalt, har drevet selvstændig it-virksomhed og har tidligere arbejdet som beregner for bl.a. Skælskør Anlægsgartnere A/S, senere Hededanmark.

CJ A/S
Johnny Agersnap, 53 år, er ansat hos CJ A/S som entrepriseleder og fagligt ansvarlig kloakmester.

Johnny kommer fra en lignende stilling hos Din Entreprenør Partner, hvor han har været medejer og var med til at grundlægge firmaet i 2011. Han er oprindeligt uddannet bygningsstruktør og har senere suppleret med en kloakmesteruddannelse. Johnny har dermed en stærk og solid erfaring inden for byg og anlæg, og han er god til at optimere og afprøve nye arbejdsmetoder og løsninger. Han glæder sig til at betjene både nuværende og nye kunder i Trekantområdet og til at samarbejde med nye og tidligere kollegaer i CJ A/S.

Intego
Mads Møller Wellendorf er ansat som driftschef hos Intego. Han kommer senest fra en stilling som afdelingsleder hos Caverion og har mange års erfaring med service, projekter og salg.

Mads kommer til at arbejde med udvikling og implementering af nye forretningstiltag hos Intego. Derudover bliver han sparringspartner for driften inden for både projekter og salg til nye og eksisterende kunder. Mads får arbejdssted i Herning, men er tilknyttet hele organisationen.

Verdo
Dan Fisker Christensen er ny teamleder i Verdos afdeling for erhvervsservice i Aarhus, som har oprettet et ekstra team. Han har 28 års erfaring i el-branchen som selvstændig elinstallatør og serviceleder hos blandt andet A.P. Møller Maersk, DL-Installation og Mariendal. Han kommer til Verdo med erfaring i at lede flere forskellige projekter og afdelingen samt en helhedsorienteret tilgang til arbejdsprocesser.

De primære opgaver er at lede og udvide afdelingen i Århus. Udover Dan består teamet pt. af to nytiltrådte elektrikere, og det kommer til at fungere parallelt med afdelingens andet team.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125