Halldorhus - Endnu en brik på plads i Københavns nye brokvarter
– Endnu en brik på plads i Københavns nye brokvarter V8 Construction A/S er totalentreprenør på Halldorhus – en moderne fortolkning af en traditionel københavnerkarré i det ny Bellakvarter, der er ved at tage form i hjertet af Ørestaden
Det ny Bellakvarter er det seneste skud på stammen i rækken af prestigeprojekter i Ørestaden og tager udgangspunkt i en masterplan, som Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE har udviklet for området. Grundtanken bag Bellakvarter er at skabe en moderne udgave af et klassisk københavnsk brokvarter med tæt bebyggelse og leben i fællesarealerne.
V8 Construction A/S er totalentreprenør på mange af byggerierne i Bellakvarter – blandt andet Halldorhus, som består af flere sammenhængende karrébygninger, der tilsammen danner en lukket formation omkring et fælles gårdrum.
Kendte og gennemprøvede løsninger
Halldorhus er et top-klasse byggeri. Det gælder både i forhold til energi og arkitektur, hvor byggeriet lever op til samtlige BR15/LE2020-krav og samtidig nyfortolker den traditionelle københavnerkarré i kraft af dets struktur og kvalitetsmaterialer med stor patineringsevne. Som totalentreprenør har V8 Construction haft ansvaret for at styre byggeriets gang – en opgave, som byggeleder Christoffer Nørr Nissen sammenligner med kaptajnens rolle på havet.
– Rent byggeteknisk er det vigtigt at have forståelse for byggeriets rækkefølger. At være i stand til at styre byggeriet effektivt som en kaptajn på et stort skib. Målet var at gennemføre byggeriet før tid med kendte og gennemprøvede løsninger, hvor alle mand kom godt og sikkert i havn. Vi lykkedes med at aflevere byggeriet 6 måneder før tid – uden arbejdsulykker, fortæller Christoffer Nørr Nissen.
Et monument, der aldrig forgår
Området omkring Halldorhus er bedst kendt for Bella Center Copenhagen, der i årtier har været et internationalt erhvervsmidtpunkt. Bellakvarter er i færd med at udvikle sig til et helt nyt københavnerkvarter bestående af gader, pladser og grønne områder, som indbyder til liv og sociale forbindelser på tværs af bydelen.
– Jeg tror, at beboerne i Halldorhus er begejstrede over at kunne flytte ind i nye, lyse rammer og skabe sig et hjem i en opblomstrende bydel, som kun bliver mere populær med tiden, forklarer Christoffer Nørr Nissen, der er taknemmelig for at kunne tage del i betydningsfulde byggeprojekter som disse:
– Jeg føler mig meget privilegeret over at have min hobby som arbejde. At få lov til at byg-ge nye hjem som Halldorhus er som at skabe et monument, der aldrig forgår, fortæller han. Morten Baunsgaard, direktør i V8 Construction, istemmer:
– Halldorhus er det første af mange byggerier, som vi er totalentreprenør på i Bellakvarter, og det er fantastisk at være med til at udvikle et helt nyt brokvarter i København. Det gør mig både stolt og beæret, udtaler han.
Læs meget mere omkring tendenser i byggebranchen og deltag i debatten på vores LinkedIn Gruppe: Byggemomentum