23948sdkhjf

Dramatiske landskaber omsat til arkitektur

Stort anlagt ti-binds værk om ny dansk arkitektur lægger flot fra land med to bøger om The Silo og Vadehavscentret

Dansk arkitektur oplever i disse år stor international opmærksomhed.

Det skyldes et tårnhøjt niveau, der vel bedst kan sammenlignes med det, man møder i førende arkitekturnationer som Japan og Schweiz.

Sådan lyder det fra Kristoffer Lindhardt Weiss, der er forfatteren bag en bogserie ved navn Ny dansk arkitektur. Der er planlagt 10 bøger og de to første er netop udkommet.

I indbydende format og med dragende fotos af den rutinerede arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj fortæller forfatteren Kristoffer Lindhardt Weiss om to af de seneste års mest gennemarbejdede bygningsværker, nemlig The Silo i Københavns Nordhavn, signeret Cobe, og Vadehavscentret udenfor Ribe, designet af Dorte Mandrups tegnestue.

Bygningerne repræsenterer hver især et højaktuelt tema i tidens arkitekturdebat - fra transformation til bæredygtighed.

Bøgerne har sat sig for at afdække mysterierne bag det ene mesterværk efter det andet, som dukker op på landkortet. Og ikke kun i storbyerne. Som arkitekt Dorte Mandup siger om sit Vadehavscenter, der ligger i Danmarks største nationalpark og udpeget af Unesco som naturverdensarv:

"Det centrale spørgsmål var, hvordan vi bedste kunne forstå og fortolke de helt særlige landskabelige karakteristika. Det er et landskab, hvor alt viser sig. Alt er tydeligt tegnet op og virker nærmest påtrængende".

Rækker ud over det lokale
Derfor krævede centret et design ud over det sædvanlige; en bygning og et landskabeligt greb, der med Weiss’ ord "engagerer sig i at skabe arkitektur, der er med til at skabe udvikling i hele landet.

Og mens Vadehavscentret er blevet et uhyre vellykket eksempel på forankring af bygningen på et særligt sted - under hensyn til klima, geografi og lokal byggeskik - er Cobes The Silo en spektakulær forvandling af en gammel kornsilo til luksuriøse ejerlejligheder.

"Der er nogle, der mener, at facaden og den særlige råhed minde om en bygning i Gotham City, altså en Batman-bygning. Det er fandeme fedt", siger arkitekt Dan Stubbergaard et sted i bogen.

Holdet bag bygningen vandt i øvrigt i september Renoverprisen 2018.

Ambitiøs bogserie skudt i gang

Gennem 10 bind vil en ny arkitekturserie give et signalement af den nyeste danske arkitektur og præsentere nogle af de mest nytænkende projekter, dansk arkitektur kan byde på netop nu.

Hvert bind udfolder et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag.

Gennem et essay og dybdegående interview med arkitekten, kommer man tæt på førende danske arkitekters tanker, visioner og arbejdsmetoder.

Artiklen er en del af temaet Boganmeldelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14