Udsyn og indkig i Rosenhøj
Prisvindende Aarhus-renovering havde til formål at integrere boligområdet i bydelen
2
Billeder
I Rosenhøj har man skabt halvprivate områder mellem boligblokkene. Dertil kommer de private haver, hvor dog hækhøjden i højere grad har taget hensyn til privatlivet end til de kriminalpræventive effekter. (Foto: Arkitema)
Hærværk, påsatte brande og meget mere plagede boligområdet Rosenhøj i den sydvestlige udkant af Aarhus tilbage i 2005.
Som følge af utrygheden vedtog beboerne en helhedsplan, der blandt andet indeholdt en større renovering af de ensformige boligblokke og arealerne omkring. Projekt Nyt Rosenhøj var søsat i 2011.
I opdraget til den arkitektkonkurrence, der lå til grund for renoveringen, var de kriminalpræventive tanker et bærende element. Det gav sig også til udtryk, da ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S med de to underentreprenører Arkitema Architects og Effekt blev offentliggjort som vinder.
– Vinderprojektet blev valgt på grund af udsyn og indkig, siger Leif Jensen, der er direktør i boligforeningen Aarhus Omegn.
Udsyn og indkig handler om at skabe beskyttende øjne. Konkret omdannede man fire boligblokke, der før udgjorde en form for mur mod syd, til punkthuse med luft imellem.
Det har gjort, at man kan kigge ind i- og ud af området. Dertil er kommet en række nye veje og stier, der har skabt en mere naturlig gennemstrømning af mennesker – som ellers ikke nødvendigvis har nogen tilknytning til området.
– Vi kan se, at daginstitutioner bruger vores grønne arealer i hverdagen, siger Leif Jensen.
Alt dette skaber øjne på gaden. Og den naturlige overvågning, der kommer som følge af, at mennesker opholder sig et givent sted, er det, der giver den største kriminalpræventive effekt.
Frygter igen at komme på ghettolisten
Nyt Rosenhøj stod klart i 2016 og vandt efterfølgende Renoverprisens jubilæumspris for bedste almene renoveringsprojekt.
Leif Jensen er naturligvis stolt over prisen, men renoveringens betydning for beboerne i hverdagen er det, der virkelig glæder boligforeningens direktør.
Han beskriver, hvordan man fra boligselskabets side, som følge af et reduceret antal hærværkshændelser, har sparet mange penge på forsikringer. Dertil kommer tidligere tiders problemer med skrald, der flød over hele området og gav en stor ekstraregning. Leif Jensen mener, at beboerne nu har fået lyst til at tage ansvar om området.
– Bag tallene ligger der jo noget godt: Man kommer hjem til et område uden hærværk, uden graffiti og uden knuste ruder, siger han.
Rosenhøj har tidligere været på regeringens liste over udsatte boligområder, og på trods af den tydelige forbedring af området, frygter Leif Jensen en tilbagevenden til listen.
– Vi følger Aarhus Kommunes parametre for udsatte boligområder, og her går vi ikke op i etnicitet. I stedet fokuserer vi på uddannelsesniveau og beskæftigelse, siger han med henvisning til, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2017 var 64 procent i Rosenhøj. ///
Som følge af utrygheden vedtog beboerne en helhedsplan, der blandt andet indeholdt en større renovering af de ensformige boligblokke og arealerne omkring. Projekt Nyt Rosenhøj var søsat i 2011.
I opdraget til den arkitektkonkurrence, der lå til grund for renoveringen, var de kriminalpræventive tanker et bærende element. Det gav sig også til udtryk, da ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S med de to underentreprenører Arkitema Architects og Effekt blev offentliggjort som vinder.
– Vinderprojektet blev valgt på grund af udsyn og indkig, siger Leif Jensen, der er direktør i boligforeningen Aarhus Omegn.
Udsyn og indkig handler om at skabe beskyttende øjne. Konkret omdannede man fire boligblokke, der før udgjorde en form for mur mod syd, til punkthuse med luft imellem.
Det har gjort, at man kan kigge ind i- og ud af området. Dertil er kommet en række nye veje og stier, der har skabt en mere naturlig gennemstrømning af mennesker – som ellers ikke nødvendigvis har nogen tilknytning til området.
– Vi kan se, at daginstitutioner bruger vores grønne arealer i hverdagen, siger Leif Jensen.
Alt dette skaber øjne på gaden. Og den naturlige overvågning, der kommer som følge af, at mennesker opholder sig et givent sted, er det, der giver den største kriminalpræventive effekt.
Frygter igen at komme på ghettolisten
Nyt Rosenhøj stod klart i 2016 og vandt efterfølgende Renoverprisens jubilæumspris for bedste almene renoveringsprojekt.
Leif Jensen er naturligvis stolt over prisen, men renoveringens betydning for beboerne i hverdagen er det, der virkelig glæder boligforeningens direktør.
Han beskriver, hvordan man fra boligselskabets side, som følge af et reduceret antal hærværkshændelser, har sparet mange penge på forsikringer. Dertil kommer tidligere tiders problemer med skrald, der flød over hele området og gav en stor ekstraregning. Leif Jensen mener, at beboerne nu har fået lyst til at tage ansvar om området.
– Bag tallene ligger der jo noget godt: Man kommer hjem til et område uden hærværk, uden graffiti og uden knuste ruder, siger han.
Rosenhøj har tidligere været på regeringens liste over udsatte boligområder, og på trods af den tydelige forbedring af området, frygter Leif Jensen en tilbagevenden til listen.
– Vi følger Aarhus Kommunes parametre for udsatte boligområder, og her går vi ikke op i etnicitet. I stedet fokuserer vi på uddannelsesniveau og beskæftigelse, siger han med henvisning til, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2017 var 64 procent i Rosenhøj. ///
Læs mere: Arkitekter rydder op i fortiden
Type | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Indbrud | 23 | 10 | 14 | 66 | 33 | 27 | 10 |
Narkotika | 12 | 8 | 13 | 13 | 10 | 18 | 28 |
Tyveri | 33 | 36 | 22 | 38 | 34 | 25 | 8 |
Vold | 7 | 14 | 4 | 12 | 7 | 8 | 10 |
Kilde: Østjyllands politi |
Artiklen er en del af temaet arkbyg.