23948sdkhjf

Langsigtede driftsbesparelser, som kan mærkes på bundlinjen

Sweco er en af de største ingeniør- og arkitektvirksomheder i Europa. På baggrund af uddannelse og viden fra USA, 25 års erfaring og udarbejdelsen af en dansk standard kan Swecos Facilities Managementafdeling med rette kalde sig eksperter i comissioning.
Danske Bank ønskede en Commissioning til LEED-certificering på deres nye bygning i Design City. Sweco blev tilknyttet på et tidspunkt, hvor en del af byggeriet allerede var fastlagt, hvorfor der var behov for en tilpasset ydelse. Jesper Tanggaard, der er en af de certificerede commissioningledere i Sweco, fortæller: – Vi plejer at underholde med, at de største besparelser ligger der, hvor det blot er nødvendigt at flytte nogle streger på et stykke papir, men på dette projekt var vi nødt til at justere vores anbefalinger en smule, forklarer han.

Sweco har stort fokus på drifts- og vedligeholdsmæssige besparelser, hvilket ofte er mindre justeringer, som dog kan ende med at få stor betydning på længere sigt.
– Det kan eksempelvis være at rykke på de tekniske installationer, så de er lettere at vedligeholde eller udskifte. Ofte helt lavpraktiske ting, som ikke koster det store i forbindelse med opførelsen, men hurtigt kan løbe op, hvis man er nødt til at udføre service uden for normal arbejdstid eller skære hul i væg eller loft, fortæller Jesper Tanggaard.

En hjælpende hånd
Store byggeprojekter som Danske Banks nye domicil indebærer en række valg og fravalg fra bygherrens side. Sweco blander sig sjældent i selve byggeprocessen, men hjælper derimod med at holde fokus på det langsigtede perspektiv.

– Bygherrens projektorganisation og rådgivere har mange store og små problemstillinger, de er nødt til at tage stilling til i forbindelse med opførelsen. Vi forsøger derfor at lette processen oganskueliggøre konsekvenserne af deres beslutninger for den efterfølgende drift og vedligehold, forklarer Jesper Tanggaard og fortsætter:
– Når vi kommer længere hen i processen handler det om dét, som rigtigt mange opfatter som hovedessensen i comissioning, nemlig at teste anlæggene. Og det har vi også gjort for Danske Bank, fortæller Jesper Tanggaard.

Uvildig rådgivning
På trods af rollen som bygherres rådgiver pointerer Jesper Tanggaard, at det er vigtigt for comissioningprocessen, at Sweco fremstår som en uafhængig og uvildig part, hvilket også er et krav i LEED.

– Vi tager ikke blindt bygherres parti, men bestræber os altid på at være fair over for begge sider af bordet med udgangspunkt i den aftale, der oprindeligt blev indgået mellem parterne, forklarer Jesper Tanggaard, der har været yderst tilfreds med samarbejdet på projektet:

Vi mødte stor forståelse fra entreprenørerne, der fra starten var med på, hvad comissioning handler om og hvilken rækkefølge tingene skulle gøres i. Der var derfor det rigtige samspil, som er afgørende - ikke kun for at vi lykkes med vores bidrag, men også for at ende med et godt byggeri, der bliver færdigt til tiden, udtaler han til slut.

FAKTA
  • Sweco har 14.500 eksperter i 14 lande i Europa og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden
  • Swecos rådgivningsydelser spænder vidt - fra store planløsninger til byer, transport og miljø til almindelige byggeydelser inden for arkitektur og konstruktion.
  • Med kontorer i Aarhus, Kolding, Odense, Aalborg, Viborg, Sønderborg og Glostrup beskæftiger Sweco omkring 1300 medarbejdere i Danmark

Sweco FM er med 90 medarbejdere Danmarks største afdeling for driftsrådgivning. De ansat-te har forskellige baggrunde og arbejder med alle aspekter af driftsrådgivning, fra den over-ordnede driftsstrategi for bygningsejere til fejlfinding og installationsoptimering i eksiste-rende bygninger. Erfaringen fra bygningsdrift udnyttes i løsning af Commissioning opgaver, hvor Sweco FM har både certificerede Commissioningledere og fageksperter til at bemande sådanne opgaver.
Læs mere på www.sweco.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079