Vi skal vænne os til byer af boliger
Den globale megatrend med voksende byer mærkes også i Danmark, hvor både de store byer, købstæderne og mellemstore byer tiltrækker nye beboere måned for måned.
I den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi er arbejdet med byudvikling også vokset gennem de seneste 10 år.
Her har man dels opgraderet med opkøb med fokus på byplanlægning, dels ved at seks af de regionale kontorer i Danmark har særlige grupper for arealudvikling.
For Cowis byudviklingschef, Svend Erik Rolandsen, er arbejdet med byudvikling et stort og spændende krydsfelt af dels mange visioner og drømme for de nye boligområder og dels de tekniske løsninger, det muliges kunst og tilpasning til klimapåvirkningerne.
Krydsfeltet vedrører borgerne, politikere, investorer.
Svend Erik Rolandsen
Cowis byudviklingschef civilingeniør Svend Erik Rolandsen har 18 års erfaring med byudvikling og har arbejdet som rådgiver og projektansvarlig på en række store byudviklingsprojekter som eksempelvis omdannelse af industri- og havnearealer, hospitaler med videre til nye bydele.
- 1994-2000: Uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet
- 2000-06: Sven Allan Jensen A/S - 2006-10: Plan09 (Miljøministeriet og Realdania) - 2010: Dansk Bygningsarv A/S - 2010 - : Cowi, Plan & Trafik, Danmark
Svend Erik Rolandsen har blandt andet været involveret i Stigsborg Havnefront, Aalborg, i udviklingen af en ny bydel ved Aarhus Amtssygehus samt været projektleder i en planstrategi for Frederiksberg Kommune.
|
- Samtidig skal der være et tæt samarbejde mellem alle de parter for overhovedet at kunne realisere de visioner og ønsker, der er for en by og et område, siger Svend Erik Rolandsen.
Trækker på top-kompetencer
I hans daglige arbejde har han netop et samarbejde på tværs af mange faggrupper både internt i Cowi og med de eksterne samarbejdspartnere som arkitekter og ejendomsmæglere.
- Det er fantastisk at kunne trække på de top-kompetencer, som et stort projekt kan have behov for. Der kan opstå behov for specialister, der lige præcist ved noget om en bestemt metode til sikring af vand og klima, eller jordforurening med et bestemt stof, som skal renses op, fortæller han.
Hvordan fandt du interessen for at arbejde med byudvikling?
- Jeg havde interessen for det tekniske og det samfundsfaglige, og på ingeniørstudiet fandt jeg den retning med byfornyelse. Det er det krydsfelt af by og mennesker, teknik og økonomi, som gør byudvikling så spændende, fortæller Svend Erik Rolandsen.
Han har i sin karriere været omkring byplanarkitektfirmaet Sven Allan Jensen A/S, Dansk Bygningsarv A/S og det fælles projekt Plan09 mellem Miljøministeriet og Realdania, inden han i 2010 kom til Cowi, hvor han altså nu er byudviklingschef.
- Et af de første projekter, jeg arbejdede med byudvikling på, var i Silkeborg, hvor der midt i processen opstod mulighed for omdannelse af den afhegnede papirfabrik til en ny bydel. Kommuneplanen satte de helt overordnede rammer, som blev fyldt ud af dygtige arkitekter og investorer i en efterfølgende proces. De fik skabt et område med spændende boliger, genanvendelse af historiske bygninger og nærhed til søerne. Jeg fulgte det fra sidelinjen, og det er ét af de projekter, der motiverede til at arbejde mere med byudviklingsprojekter, siger Svend Erik Rolandsen.
Vær nysgerrig
Ledelsesmæssigt har Cowi skærpet fokus på at, de skal være markedsførende på byudviklingsprojekter.
Er det så ingeniører, der skal skabe vores byudvikling?
- Ingeniører er en blandt flere brikker. Det er vigtigt at være kritiske, også indadtil. Vores blik er 360 grader rundt på projekterne. Vi har både ingeniørerne, arkitekter, geografer, sociologer og ansatte med viden om borgerinddragelse og med samfundsfaglig baggrund.
- Desuden samarbejder vi meget med andre faggrupper som arkitekter, ejendomsmæglere og økonomer. De andre faggrupper bidrager med andre aspekter, end vi ingeniører måske ville tænke i, så man lærer altid noget af andre, fortæller Svend Erik Rolandsen.
Her opstår endnu et af de mange krydsfelter, som byudviklingschefen trives i, når visioner skal kobles med de tekniske muligheder.
- Det er spændende at få lov at være tæt på de store udviklingsprojekter. Nogle dele af processen har folk, der tænker meget holistisk, i andre dele er det specialisterne, der rykker ind, siger han.
Hans egen metode er at være nysgerrig på udviklingen i andre faggrupper, og altid spørge ind til, hvad der sker af udvikling i deres fag og branche.
Brug de lokale ildsjæle
Cowis byudviklingschef ser gerne mere fokus på dialog på tværs i teams end bare med arkitektkonkurrencer om hvert enkelt projekt. Det kan være teams med arkitekter, der trækker andre grupper ind; lokale ildsjæle fra organisationer, kunstnere for eksempel, og sociologer.
- Hvis man ser på København og det pres, der er på boligmarkedet, så viser krystalkuglen, at der bare vil komme endnu flere beboere, og det vil være svært at finde boliger. Dér er det spændende at være med til at sætte vores aftryk på, hvordan vi skaber byen.
Tænk langt frem i tiden
Cowi er blandt andet med i det store projekt Stigsborg i Aalborg, som kommer til at huse 7500 nye beboere. Det er deres livsbetingelser, man indrammer med de beslutninger, der tages nu.
- Man føler et stort ansvar, og vi er med i beslutninger, der rækker 100 år frem, når man er med i de langtrækkende projekter, fortæller Svend Erik Rolandsen.
Han nævner som eksempel udbygningen af havnekajen til rekreative formål, hvor det må vise sig, om folk får den glæde af området, som er tiltænkt.
Nogle nye byområder får kritik for at være for ensformige og uden byliv, hvordan oplever du den kritik?
- Moderne byområder er noget andet end de historiske bykerner, hvor man traditionelt har haft meget erhverv og butiksliv i stueetagerne. Men når vi i dag handler på nettet, så slukker vi lyset i stueetagen. Vi skal vænne os til, at de nye områder har flere boliger, forklarer han.
Hvordan skaber man så liv i byrummet?
- I stedet kan man tænke i kant-zoner, hvor boliger i stueetagen har et udeareal. På den måde kan man opleve, at der er liv i gaden, og at man har indrettet sig individuelt. En anden ny måde er at inddrage skoler som mødesteder for bydelen, siger Svend Erik Rolandsen, og tilføjer, at:
- Hver generation har nok tendens til at tænke, nu har vi skabt idealbyen.
Hvilke typer byområder vil vi komme til se fremover?
- Jeg tror, vi vil se en mere blandet boligsammensætning. På størrelse og på ejerforhold. København har for eksempel haft reelt behov for større boliger for at tiltrække og fastholde børnefamilier. Men nu er der også behov for mindre og billigere boliger, siger Svend Erik Rolandsen.
Skalér ned og byg blandet
Hans ønsker for byudviklingen i de store områder er at skabe bedre kvalitet med mere variation i bebyggelserne.
- Nogle byudviklingsområder bliver måske for tætte i disse år. Skalér ned nogle steder, byg mere blandet og byg til forskellige behov. I dag er udfordringen at bygge i en menneskelig skala. Så det både kan være tæt og men også med dagslys til alle boliger. Og den udfordring koblet med de økonomiske muligheder, gør det spændende at være byudvikler, siger Svend Erik Rolandsen. ///
FN’s verdensmål påvirker også dansk byudvikling
I 2015 vedtog FN 17 konkrete globale mål for en bæredygtig verden. Målene gælder for alle lande og skal sikre blandt andet beboernes adgang til rent vand, bæredygtig energi, en sund infrastruktur, ligestilling og afskaffe fattigdom.
En af de store udfordringer er den globale megatrend med tilflytning til byerne. Det stiller stigende krav om byggeri, der både i opførelsen og som bolig påvirker miljø og ressourceforbruget. Vandforsyning, regnvandsopsamling, energiforbrug i bygningerne, tunneller til skybrudssikring er også nogle af de klimapåvirkninger, som danske byer skal inddrage i byudviklingen. Ifølge Svend Erik Rolandsen, COWIs byudviklingschef, tæller det positivt, når vi ombygger eksisterende industri- og havneområder i stedet for at bygge i det åbne land og inddrage landbrugsjord. - Vi oplever nu, at mange offentlige og private organisationer har taget verdensmålene til sig, men de kommende år vil vise, om det reelt fører til flere beslutninger, der gør byerne mere bæredygtige. Det afhænger blandt andet af om det offentlige indtænker målene som kriterie, når de laver offentlige udbud af blandt andet vareindkøb og rådgivning, siger Svend Erik Rolandsen. /// |
Artiklen er en del af temaet arkbyg.