17

Billeder

Arkitekt Ole Drachmann i den gamle flådehavn Karlskrona, med sin ?Fredrikskyrka balancerende ?på sin venstre skulder. Foto: John Ehbrecht

Af Peter Kargaard 28. september 2018 00:05

Arkitekt Ole Drachmann har den dybeste respekt for det perfektionistiske håndværk, der løfter sig over sine enkelte dele.

- Vi er som arkitekter dybt afhængige af gode håndværkere. Uden dygtige håndværkere er der jo ikke brug for arkitekter.

Siger manden, der selv er rundet af grundige håndværkstraditioner, og som - før han blev arkitekt - havde sin daglige gang på byggepladser, dengang han troede, at han skulle være konstruktør og byggetekniker.

- Siden jeg var helt ung, har jeg vænnet mig til altid at spørge håndværkerne først. Det har jeg altid haft gode erfaringer med, siger han.

Arkbyg møder restaureringsarkitekt Ole Drachmann i Fredrikskyrkan i Karlskrona, et barokbygningsværk fra 1740’erne, der efter fire års renovering nu er klar til et nyt liv.

Og han er bogstavelig talt gået detaljeret til værks.

- Detaljen skaber helheden. Hvis du ingen detaljer har, har du heller ingen oplevelse af helhed. Da vi lavede kuplen i Christiansborg Slotskirke, da den skulle genopbygges efter branden i 1992, var der en fuldstændig perfekt detaljeret krans af egeløv, som ingen nedefra kunne se i detaljer, men jeg er sikker på, at din underbevidsthed opfanger meget, så du får et dybere og rigere indtryk af det, du ser og fornemmer i rummet. Det princip har jeg søgt at følge lige siden, siger Ole Drachmann.

Kunsten at finde hinanden
Han fortæller, at når du åbner en kirke og skal i gang med arbejdet, er der altid noget andet under gulvet, end du regner med.

- I starten var der kontroverser, hvor hovedentreprenøren simpelthen ikke forstod projektet. Og de mente ikke, at projektet overhovedet duede, fordi det var bygget op, som vi gør i Danmark, med fagbeskrivelser og tegninger. Men vi fandt hinanden, fortæller arkitekten, der blev koblet på projektet, fordi tiden var inde til at skabe tidssvarende rammer ud af kirkerummene - hvor det moderne menneske kan genfinde sig selv i kristendommens budskab.

- Det stod hurtigt klart for mig, at det ikke kom til at ske på stive kirkebænke i kolde rum fyldt med skimmelsvamp og manglende toiletforhold. Faktisk var det en betingelse for at projektet kunne gennemføres, at de gamle bænke blev fjernet. Det krævede lidt overtalelse, siger Ole Drachmann med et underdrivelsens smil spillende i mundvigen.

Interessante diskussioner og juridiske spilfægterier med den svenske bygherre - og i perioder også mellem bygherre og myndigheder - om særligt risikobetonede elementer i renoveringen står tydeligvis stadig klart i arkitektens erindring.

- Når man arbejder med sådan et projekt, træder kulturforskellene mellem dansk og svensk tydeligt frem, siger han.

"Bestilleren", som det hedder i Sverige, og som var menighedsrådets byggeudvalg, var ligesom den danske arkitekt gennem en proces, hvor det helt særlige ved opgaven langsomt blev fremkaldt. Samtidigt med at kulturhistorikere og en bygningsantikvar blev koblet på.

- Det er ikke meget galt, at især myndighederne mest af alt ønskede, at alt skulle være, som det altid havde været. Normalt fungerer processen sådan, at når du har lavet dit projekt, gennemgår antikvaren det punkt for punkt og skriver konsekvensanalyse, fortæller Ole Drachmann.

Men for første gang blev dén proces delvist kortsluttet ved hjælp af diplomati og et respektfuldt kollegialt samarbejde.

- Vi lavede projektet og konsekvensanalysen sammen - ved et lille bord midt i kirken i ét samlet dokument, som medførte stor overskuelighed. Derfor blev myndighedsbehandlingen væsentligt forkortet.

Kræver tålmodighed og stædighed
Det kræver i det hele taget et helt særligt gemyt at arbejde med Fredrikskyrkan, der blev indviet i 1744.

Et temperament, der både skal rumme stor tålmodighed, historisk forståelse, perfektionisme og ikke mindst en god portion stædighed.

Det mærkes hurtigt i samtalen med den danske arkitekt, der, som han siger "kender hver millimeter af kirken".

Den er opført efter barokkens stilidealer, og senere indrettet efter 1900-tallets normer og værdier. Dette projekt blev sat i gang, fordi der ikke kom nok kirkegængere. Valget stod mellem at lukke kirken - eller skabe en kirke, hvor folk fik lyst til at komme.

I dag er Fredrikskyrkan transformeret. Med en kombination af dansk håndtering af kulturarven og svensk håndværksekspertise.

Da Arkbyg besøger kirken denne solrige dag i september er der fortsat håndværkere i gang. Med blandt andet de glasdøre, hvorpå tegnestuens nyfortolkning af de liturgiske symboler er præget "som et visuelt greb, der intuitivt knytter liturgien og kirkerummets nye tiltag sammen", som Ole Drachmann udtrykker det.

Bygger for evigheden
Selv i Sverige bliver alt altså ikke færdigt til den planlagte tid.

Men som Ulf Larsson fra Svenska Kyrkan Karlskrona, Fastighetsförvaltningen, ganske malende siger til arkitekten og håndværkerne:

- Vi bygger ikke for at dette skal holde i 20, 30 eller 50 år - i kirken bygger vi for evigheden. Så det må tage den tid, det tager.

Underforstået: Arbejdet skal udføres ordentligt og til perfektion. Dette er en kirke, en bygning på Unescos verdensarvsliste, ikke et parcelhus. Så hvis hastværk betyder risiko for fejl - så sæt farten ned. Nogenlunde som fortidens håndværkere, hvis arbejder rundt om i kirkerummet stadig vidner om professionel stolthed.

- For det er de tusinder af detaljer, der skaber den helhed, som vi både kan se og fornemme, siger Ole Drachmann, mens det enorme kirkerum - nu uden krakeleringer i loftet - taler til os gennem tidens dis.

Fleksible rum
Og rummet gør indtryk. Der er skabt fleksible og multifunktionelle rum, der samtidig fastholder den kirkelige teologi og liturgi. Med nymarmorerede søjler, gode toiletforhold og smukke brunerede messinghåndtag, der ligner flettet læder, på hoveddørene.

Nyfortolkningen af kirkerummet giver blandt andet mulighed for den enkelte at søge ind i kirken stort alle døgnets timer. Og signalerer dermed, at tro i dag for mange er blevet individualiseret og passes ind efter behov.

Også nye tekniske løsninger er tænkt ind:

- Manglende opbevaringsrum er etableret i en stor elevator mellem kirkerummet og krypten. Udover at være depotrum med plads til alle kirkens stole rummer elevatoren også et ligkøl, fortæller arkitekten.

Elevatoren kan desuden hæves og anvendes som scene til korkoncerter, og scenens gulv består af seks kor-podier, som individuelt kan justeres i forskellige højder.

Missionen lykkedes
I dag kan man konstatere, at arkitektens udfordring med Fredrikskyrkan - at udvikle den, så den igen får folk til at komme i kirken - er lykkedes, og under Arkbygs besøg er der mange besøgende. Men det mål kræver ifølge Ole Drachmann ikke nødvendigvis en stor og forkromet løsning som i Karlskrona.

- Ofte kan det være langt mindre tiltag og arkitektoniske greb, der skal til, siger han, og fortæller, at han og datteren søger at drive en lille specialtegnestue, der virkelig forstår bygningerne.

- De fleste vil transformere, og det kan vi også, men vi kan også konservere, istandsætte og vedligeholde. Men først og sidst handler det om mennesker, om de ansatte og de besøgende, siger han.

Usædvanligt for en kirke blev der - lige over for det gamle orgel og inden i kirken - bygget et elegant transparent arbejdsrum til pastoratets personale.

- Rationalet var, at nu får de mennesker, der tidligere arbejdede 100 meter fra kirken, et tættere forhold til det, der er kernen: at der arbejdes med mennesker, med sorg og glæde i kirken, siger Ole Drachmann. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.