23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Løn og dokumentation skal være i orden

Normalt er det sådan, at man nogenlunde kan stole på, at det der står på lønsedlen er i orden, og at det stemmer overens med de faktiske forhold.

Og uanset hvor virksomheden kommer fra, så er det de helt samme forventninger og regler, der gælder på området. For det er ikke kun kvaliteten i byggearbejdet, der skal være i orden, det er i lige så høj grad lønnen, pensionen og dokumentationen for det.

Det er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel, at der er orden i og styr på disse forhold, og det skal alle, der vil arbejde i den danske bygge- og anlægsbranche arbejde under.

Og det samme gælder hvis det er underentreprenører, det handler om.

Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig og derfor velkommen i Danmark. Sådan har det faktisk altid været, men nu, hvor der er meget travlt, er der lidt mere fokus på det.

Og man kan godt forstå, hvis nogle kan få den kætterske tanke, at der er tale om konkurrenceforvridning, når man ikke har orden i sagerne, at der ikke bliver udbetalt de rigtige pensioner, og at der er "fejl" i lønsedlerne.

Det er at hoppe over hvor gærdet er lavest, og tanken om, at det er noget der er gjort for at spare penge, og dermed kunne gå ind med en langt lavere pris end de, der faktisk har orden i tingene, ligger ikke fjernt.

Nu kan fejl også ske i de danske systemer, så man skal passe på med at være for enøjet.

Men det er vigtigt at der er orden i tingene, og at der hurtigt rettes op, når noget går galt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11