LICITATIONEN MENER: Uddannelsesnøglen ligger hos mor og far
Af Christian Brahe-Pedersen
Når Mads og Fie i 8. eller 9. klasse begynder at overveje fremtiden efter folkeskolen, skal erhvervsuddannelserne i højere grad poppe op som en mulighed. Det gør de ikke som ønsket i dag, og er en af årsagerne til, at Danmark fortsat er langt fra målet om, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.
Derfor er regeringens nye erhvervsskoleudspil et skridt på vejen og en kærkommen lejlighed til for alvor at få en fremtid som eksempelvis tømrer eller murer ind på de unges nethinde. Men udspillet glemmer en vigtig faktor: folkeskoleelevernes forældre.
Der er brug for langt mere opmærksomhed på forældrene og påvirke dem i positiv retning i forhold til en erhvervsuddannelse.
For det skriger jo til himlen, når eksempelvis en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening tidligere på året viste, at en række kommuner i Nordsjælland og Hovedstadsområdet er de eneste steder i Danmark, hvor under 10 pct. af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse. Det er så også områder med mange akademikerhjem og de højeste indkomster i Danmark. Her udfører en tømrer opgaver på ens hus, men en karrierevej er det ikke ligefrem.
Alle ved, at forældrene er en stor påvirkning, når de unge skal vælge uddannelsesvejen efter folkeskolen. Og siger mor, at Mads eller Fie skal på gymnasiet, er det ofte den vej, valget går. Også selvom de boglige evner ikke nødvendigvis er til stede.
Brug derfor ressourcer på forældrene. Det vil gavne de unge, men også erhvervsskolerne og samfundet som helhed.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
