23948sdkhjf

Regeringen vil spare millioner på jernbanen

Allerede fra næste år skal der vedligeholdes for over en kvart mia. kr. mindre. Radikale vil nu have møde med transportministeren

Står det til regeringen så skal der spares over en kvart mia. kr. på vedligeholdelsen af jernbanenettet de næste to år.

Det ser i hvert fald ud til, at der bliver langt færre penge til vedligeholdelse, hvis regeringen får finanslovsforslaget for 2019 igennem.

Det bekræfter Transportministeriet over for Altinget, der kan dokumentere, at bevillingen til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet står til at blive beskåret med 241 mio. kr. i 2019 og 97 mio. kr. i 2020.

Det er hovedsagligt regeringens forventede og uindfriede besparelser på Ringsted-Køge-banen, der er en årsag til, at der nu skal skæres et trecifret millionbeløb af den almindelige vedligeholdelse af jernbanenettet.

- Vi skal vedligeholde de jernbaner, vi har, ellers går de i stykker. Og så bliver det først dyrt. Efterslæbet har været stå stort, at der er for brug for alle de penge, som er planlagt, siger transportordfører for de Radikale Andreas Steenberg til Altinget.

Han vil derfor have transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at indkalde til et møde med forligskredsen bag aftalen om at løfte vedligeholdelsen af jernbanen fra 2014.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096