23948sdkhjf

- En hyldest til de nordiske naturmaterialer

Noma fik overrakt Snedkerprisen 2018 i sin nye restaurant på Refshalevej, hvor det oser af godt håndværk

Den nye Noma-restaurant på Refshaleøen dannede rammen, da Københavns Snedkerlaug torsdag uddelte Snedkerprisen for første gang.

Det er nemlig den verdensberømte danske restaurant, der er valgt som modtager af prisen.

- Noma har indrettet sine nye lokaler som en hyldest til de nordiske naturmaterialer. Håndværket og materialerne er i høj grad tænkt ind i projektet, hvor de forskellige bygninger hver har deres individuelle udtryk og materialevalg. Det er en oplevelse at se og røre den fine snedkerudførelse men også det mere grove. Alt er indbydende at se og føle på. Prismodtageren har med sin ånd og i samarbejde med sine rådgivere skabt nye fysiske rammer for deres forretning, der både dyrker tradition og nytænkning, sagde Snedkerlaugets tidligere oldermand, Niels Roth, der havde æren af at overrække prisen til Nomas direktør, Peter Kreiner.

- Ideen herude i det nye Noma er født i samarbejde med Bjarke Ingels og BIG. Vi har servicekøkkenet i centrum for de mange ”rum”, som Noma består af. Det gode håndværk samler helheden i forhold til at tænke nyt, tænke materialer og grønt – og i forhold til at skabe en god arbejdsplads for de ansatte og den bedst mulige oplevelse for vores gæster. Her har også samarbejdet med interiørdesigner David Thulstrup fra Studio David Thulstrup spillet en meget vigtig rolle, sagde Peter Kreiner blandt andet i sin takketale.

Snedkerprisen – en pallette – ledsages af en check på 150.000 kroner, som er stillet til rådighed af Kirsten og Freddy Johansens Fond.

- Det tog jer fire år at finde en værdig modtager af prisen, og med valget af Noma har Københavns Snedkerlaug sat barren meget højt. Man må nu spørge, hvordan I dog vil komme videre, sagde Freddy Johansen.

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094