17

Billeder

I 132 år - fra 1720 til 1912 var bygningen hovedsæde for det danske postvæsen, senere også for blandt andet Statstelefonien. Det var også her at Blekingegadebanden 3. november 1988 begik sit berygtede røveri. (Foto: Årstiderne Arkitekter)

Af Peter Kargaard 31. august 2018 00:05

1150 København K. Mere centralt bliver det ikke. Og mere forpligtende for en arkitekt kan det næppe blive.

Mod de tre travle gader, Købmagergade, Løvstræde og Valkendorfsgade, har Årstiderne Arkitekter revitaliseret hovedstadens gamle Kongelige Postgård, så den ikoniske bygning nu er genetableret som et levende sted i byen. Det vil sige erhvervshus med butikker, kontorlejemål og i alt 800 arbejdspladser.

Samtidigt har en række butikker fået plads i stueplan. Og facaderne er åbnet op med store butiksvinduer og nye indgange, "der nu trækker byen ind", som arkitekterne udtrykker det.

- Der er skabt en interaktion og et samspil med nærmiljøet og byens handlende og forbipasserende, mener Mikkel Westfall, arkitekt og kreativ direktør hos Årstiderne Arkitekter, som Arkbyg møder i de smukke historiske omgivelser.

Før så der helt anderledes ud. Trods den mondæne adresse virkede facaderne og de høje vinduer både tillukkede og afvisende.

- Komplekset består af flere forskellige ejendomstyper, og hver er renoveret med respekt for den historiske identitet - og med tanke på fremtidig anvendelse, fortæller Mikkel Westfall.

I de bagvedliggende bygninger er der etableret arbejdspladser for de ansatte, der har deres daglige gang - som da ejendommen var et centralt og travlt postkontor.

Med respekt for historien og den oprindelige arkitektur har Årstiderne Arkitekter, nu en del af Sweco, gennem den tre år lange nænsomme renovering af det gamle postkontors 16.000 kvm.

- Den før så tillukkede ejendom er blevet en levende og imødekommende bygning, der åbner sig op mod gaden, siger Mikkel Westfall.

Der har ellers tidligere været godt gang i området, hvor den ikonisk bygning fra 1780 til 1912 var hovedsæde for Postvæsenet, senere for Hovedtelegrafen og Statstelefonen, og fra 1912 til 2015 var postkontor.

- Gennem tiden er flere bygninger blevet tilkøbt eller bygget, så komplekset i dag tæller ti bygninger fra forskellige tidsaldre. De optager næsten en hel karré, siger Mikkel Westfall, der tilføjer, at opgaven var at tage et kendt sted, der i sin oprindelige funktion fungerede som arbejdsplads for 700 mennesker - og genetablere det som et erhvervssted. 

Arbejdet sig frem meter for meter
Renoveringen har været på bygningens præmisser, og det har været en stor del af succesen, ifølge de projekterende arkitekter.

- Vi kiggede på bygningen rum for rum, meter for meter, og identificerede, hvad der skulle bevares, og hvad hvert enkelt rum skal bruges til, siger Mikkel Westfall.

Mens han udpeger tidsforskydninger mellem bygningerne, ofte flere årtier, samt højdeforskelle og fine detaljer, fortæller han begejstret om bygningskompleksets historie.

- Man får virkelig et indtryk af, hvor stort huset er, siger han mens han gør opmærksom på nye smukke detaljer, farvesammensætninger og indgangspartier.

- Det har været sindssygt spændende og vi har heldigvis haft et meget fint samarbejde med de udførende. Vi fandt både en samarbejdsform, et greb og en metode, til hvordan man løser sådan et hus. Vi har også i processen sammen med bygherre været opmærksomme på ikke at destruere værdi, der var der i forvejen. Det skal jo også fortsat være en fortælling om dansk industrihistorie og dansk bygningshistorie, siger Mikkel Westfall.

Eller med andre ord: Aktørerne i den ambitiøse forvandling skulle både forstå og se kvaliteterne i det bestående - for at bevare og understrege detaljer, der fremhæver bygningens særlige historie.

Bar præg af tidligere industribrug
På de øvrige etager er der etableret kontorlejemål med naturligt dagslys, mens tagetagerne er udvidet og blevet til fælles rekreative udearealer for de ansatte i huset.

Og hvis det ikke var for lyden af stadigt arbejdende håndværkere på en enkelt etage og deres powertools, er det er næsten ikke til at fatte, at bygningerne har været brugt til støjende industri.

- Man har produceret frimærker og haft trykkere i gang; der har været værksteder og postsortering. Så huset er blevet brugt til industri. Det bar bygningen præg af, da vi gik i gang, siger den kreative direktør, som understreger, at han har været på stedet mange gange, "og jeg synes stadig, det er sindssygt spændende med de mange nye aktiviteter på de mange forskellige niveauer, som huset i dag bærer præg af" som han siger.

Et karré-løft
Siden storhedstiden, da flere hundrede mennesker håndterede og cyklede ud med post, har bygningen stået næsten tom, og da bygherre overtog, var der kun 40 ansatte.

Med afsæt i en grundig potentialeanalyse blev det besluttet at ombygge ejendommen til nye rammer for virksomheder, showrooms og detailbutikker.

- Det er et løft af hele karréen. Ud over at være et renoveringsprojekt, er det i høj grad også et byudviklingsprojekt. Og forvandlingen fra at have haft en "død" stueetage, fordi det i bund og grund har været en industrihus, til dette resultat - det er fantastisk, siger Mikkel Westfall.

Oprindelig dør genskabt
Og så har projektet budt på overraskende detaljer, der ville have gjort den oprindelige arkitekt meget glad:

- Det er en fredet bygning, men vi fandt et gammelt maleri, der viste, at der oprindeligt har været en dør ind til en gård - og den fik vi lov at genskabe. Det er selvfølgelig ekstremt svært og tidskrævende at få genskabt en oprindelig døråbning i et fredet hus, men det er til gengæld alle pengene værd, fordi det er så værdiskabende for både lejerne og for ejendommen, siger Mikkel Westfall.

For at afspejle den ændrede adfærd omkring Postgården arbejder landskabsarkitekter på en opgradering af de omkringliggende gader, hvor der blandt andet bliver lagt nye belægninger i Valkendorfstræde og Løvstræde. Derudover omlægges trafikken, så bilerne nu indgår i bymiljøet på de gåendes betingelser.
///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.