23948sdkhjf

København kan få to nye gågader

PFA Ejendomme vil betale for en omlægning af to gader, der støder op til Strøget

Den gamle postgård på Købmagergade i København er blevet gennemrenoveret og omlagt til butikker.

Nu er ejeren, PFA Ejendomme, villig til at betale for, at gaderne Løvstræde og Valkendorfsgade, der løber langs den historiske postgård, bliver omlagt til gågader, skriver Berlingske.

Omlægningen til gågade skal ske "for at forbedre det æstetiske indtryk for kunder og forbipasserende" ifølge mødemateriale fra Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.

Her fremgår det ifølge Berlingske, at omlægningen til gågade skal "komplementere de renoverede bygninger i ønsket om at forskønne og styrke fodgængermiljøet i gaderne og derved ændre Løvstræde og Valkendorfsgade til gågade tilsvarende Strøget og Købmagergade".

PFA Ejendomme henviser desuden til, at mange sidegader til Købmagergade og Strøget løbende er blevet genoprettet med et velfungerende belægningsdesign af chaussésten og betonfliser, som stammer fra renoveringen af Strøget og Strædet i perioden 1989 til 1993.

Økonomi er uklar
Det er uklart, hvad det koster at omlægge de to gader til gågader. Men ifølge Berlingske lyder et skøn på mellem fem og 10 mio. kr.

Københavns Borgerrepræsentation skal i sidste ende sige ja til, at PFA betaler for en omlægning.

Gør Borgerrepræsentationen det, kan arbejdet ifølge Berlingske begynde til foråret, hvorefter arbejdet tager tre til fire måneder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.377