23948sdkhjf

Skolebyggeri har fundet sin råhusentreprenør

Byggeriet på 10.000 kvadratmeter omfatter både skole, børnehus og idrætshal

Det bliver NCC, der skal bygge råhuset Vrå Skole og Børnehus i den nordjyske stationsby Vrå mellem Hjørring og Brønderslev.

NCC har vundet råhusopgaven i partnering, og entreprisen udgør 70 mio. kroner ud af projektets samlede budget på 178 mio. kroner.

- Vi er glade for og stolte af, at Hjørring Kommune har valgt os til opgaven. Partnering er rigtig god entrepriseform, som bringer de forskellige aktørers kompetencer ind i processen på et tidligt tidspunkt i projekterings- og tilbudsfasen. Partnering er kendetegnet ved tillid og åbenhed mellem alle parter, siger områdechef i NCC, Frank Bo Lassen, i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at opgaven er vundet med vægtning på 50 pct. på prisen og 50 pct. på kvalitet.

Bæredygtighed og pædagogik i fokus Projektet, som har fået navnet ”Læringsskoven” er tegnet af Aart Architects i samarbejde med Jaja Architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Byggeriet skal DNGB-certificeres og er præcertificeret til Guld.

I byggeriet er bæredygtige og pædagogiske principper vægtet højt. Placeringen i skov og natur, hvor by møder land, giver rige muligheder for at integrere forskellige pædagogikker og undervisningsformer, som kan inspirere og udfordre både børn og voksne i lege-og læringssituationer.

Arkitekturen er inspireret af skoven – skovbunden, stammerne og trækro­nerne. Ude og inde flyder sammen i en rummelig overgang, hvor træstammer bliver til søjler i hjerterummet og trækroner til tagets struktur.

Efter sommerferien påbegyndes færdigprojekteringen af skolen, som afsluttes med et færdigt hovedprojekt og en byggetilladelse, som efter planen skal ligge klar først i 2019.

Projektchef Henrik Bøgeskov Lolholm fra Hjørring Kommune oplyser til Building Supply, at resten af byggeriet skal udføres i fagentrepriser, som planlægges udbudt i foråret 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14