23948sdkhjf

Planlagt havneudvidelse kan være for lille fra start

75 procent af planlagt havneudvidelse er allerede lejet ud, og havnedirektør frygter, at udvidelsen er for lille

I november fik Skagen Havn lovning på et lån på op mod 570 mio. kr. af kommunen til en etape 3 i udvidelsen af havnen.

En udvidelse på i alt 192.000 kvadratmeter landareal og 930 meter ny kaj.

Og det ser ud til, at der er rift om mange kvadratmeter ny havn, skriver Kanal Frederikshavn. 

Mediet skriver nemlig, at 75 procent af grunden allerede er lejet ud til blandt andre Skagen FF og Pelagia Norway. Faktisk kan udvidelsen allerede nu komme til kort som værende for lille.

- Det er selvfølgelig en stor udfordring, og vi er bestemt i gang med at se på, hvad vores næste træk skal være. Problemet affødes heldigvis af stor opbakning fra lokale, nationale og internationale aktører, som gerne vil udvide deres virksomhed i vores by, men ikke desto mindre er der et problem, som vi må forsøge at finde en løsning på, siger havnedirektør Willy B. Hansen til Kanal Frederikshavn. 

Skagen Havn er udfordret af, at havnen ligger omkranset af fredede områder. Det tvinger udvidelsen i én retning, og det er ud i vandet, hvilket gør processen dyrere og mere besværlig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11