Energiforlig, der halter
Samtlige partier i Folketinget indgik for få dage siden et nyt energiforlig. Hovedtiltagene handler om udbygning af den vedvarende energi, hvor blandt andet hele tre havvindmølleparker skal bidrage til den grønne omstilling. Derimod skæmmer det aftalen betydeligt, at der ikke er opstillet konkrete mål for energibesparelser.
Energibesparelser og energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse spiller en meget begrænset rolle i aftalen. Det er med andre ord ikke et energiforlig der går på to ben, men derimod en fremtidig energipolitik, der retter et betydeligt fokus på produktionen af vedvarende energi i stedet for også at fokusere på, hvordan vi sparer på energien.
Energisparemål en mangelvare
Den eksisterende bygningsmasse, som står for 40 procent af det samlede dansk energiforbrug, er desværre blevet kraftigt nedprioriteret i energiforliget. De 200 millioner til en målrettet energirenoveringsindsats til den eksisterende bygningsmasse er naturligvis velkomne. Det samme er tilskuddene til varmepumper som erstatning af oliefyr.
Imidlertid er den mere langsigtede målsætning for energirenovering i den eksisterende bygningsmasse meget usikker. Der er nemlig ikke opstillet nogen klare mål for energibesparelser i Danmark. I dag er der et sparemål på 10,2 petajoule. Det burde man have valgt at fortsætte i den nye energiaftale, som det bl.a. er foreslået af Dansk Industri på 9 petajoule årligt. (En petajoule er lige knap 278 millioner kilowatt timer). Det vil også gå ud over danske virksomheders eksportmuligheder, når vi i Danmark stort set fravælger konkrete initiativer på energispareindsatsen.
Mål er nødvendige. Frem for alt fordi man så har noget at måle sig op imod og man ved, hvad det er man skal nå. Man skal redegøre for, at man er kommet i mål og hvordan.
Men i stedet for konkrete målsætninger så vil forligspartierne kigge på, hvordan der på bygningsområdet udarbejdes en langsigtet renoveringsstrategi for de eksisterende bygninger, som indeholder såkaldte indikative milepæle for bygningsrenovering for år 2030, 2040 og 2050. Det lyder næsten som at sælge elastik i metermål. Det er ikke noget, der er bindene og disse indikatorer er på ingen måde at sammenligne med konkrete mål, som skal nås, og hvor vi allerede nu har tilstrækkelig viden og energirigtige byggematerialer til at sætte bygningers energiforbrug ned.
Når det er sagt, så vil det nok være smart, om man fra forligskredsen ikke alene gør renoveringsstrategien til et spørgsmål om energi alene, men også et spørgsmål om, at vores bygningsmasse renoveres bedst muligt og derved bevare sin værdi og sin funktionalitet. Dette ikke mindst i de offentligt ejede bygninger.
Ligesom mange andre, så tror vi i BAT ikke på, at man kommer særlig langt uden konkrete mål. Konkrete mål som selvfølgelig kan justeres alt efter behov.
Det er en forudsætning for energispareindsatsen, at omkostninger til energieffektiviseringer skal ses i forhold til omkostninger til udbygningen af den vedvarende energi. Så må man bare håbe, at man har alle omkostninger med på begge sider af lighedstegnet, når man skal beregne de to indsatsområder i forhold til hinanden!
Efterårets Klimaaftale
Med de mangler i den indgåede energiaftale, som her er peget på, så bliver det op til efterårets klimaaftale, at få energibesparelser mere på banen i den grønne omstilling, herunder, at der stilles konkret mål for energispareindsatsen. Her er det i hvert fald vigtigt, at der bliver stillet konkrete mål op for, hvordan landbruget, transportsektoren og bygninger skal levere til den grønne omstilling og til klimaindsatsen.
Samtidigt må man håbe, at alle partier der kæmper om at være grønnest, kan åbne op for større ambitioner omkring energieffektivisering og energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.
Artiklen er en del af temaet Debat.
