23948sdkhjf

Hvis regnen skulle få støvet til at lægge sig

Roskilde Festival Mudderkort 2018 viser, hvad der vil ske, hvis vejrguderne hælder en masse vand ud over festivalpladsen

Vejrudsigten for uge 27 i Roskilde lyder i skrivende stund på 20-25 grader i dagtimerne og 12-15 grader i nattetimerne, og der er ikke angivet nogen nedbørsmængder overhovedet.

Men det er jo altid godt at være forberedt, hvis nu vejguderne vælger at please landmændene mere end festivalgæsterne, så derfor har Niras opdateret og udgivet det kendte Mudderkort her i 2018.

I år har Roskilde Festival ikke ændret meget på campingområdernes beliggenhed. Det betyder, at ’trusselsbilledet’ for regn og mudder er næsten uændret i forhold til i 2017.

Det fortæller GIS-konsulent i Niras Teresa Albeck Japsen, som i en årrække har kombineret sin passion for Roskilde Festival med sin faglighed inden for geodata.

- Jeg vil anbefale område E og L, der normalt er gode steder, samt det nye område F, som både ligger højt og heller ikke har områder, hvor regnen kan samle sig i søer eller mudderpøle. Nu tyder det jo ikke på, at der kommer store mængder regn i år, men jeg ville alligevel undgå at placere min lejr i områderne J og M eller i nogle af de udsatte områder i C og G - better safe than sorry, siger Teresa Albeck Japsen.

Teresas tørre tips

I 10 år har Niras’ GIS-konsulent Teresa Albeck Japsen (til venstre) udarbejdet mudderkortet hver sommer som en guide til sin egen – men også til mange andres – placering af lejr på Roskilde Festival.

Her giver hun tre vigtige tips til en god og tør festival:
  • Det er en god idé at finde en god placering til dit telt ud fra mudderkortet – undgå de lave områder, hvor regnen ikke kan flyde væk
  • Så bør du også have styr på dit gear – vælg ikke de allerbilligste telte men gerne et, der også har ydertelt
  • Glem ikke en presenning og gaffatape, til hvis det går galt, og regnen siler ind
  • Det også værd at undgå de mest befærdede steder i teltområderne, hvis man ønsker at slippe for mudder i sin lejr. Det kan for eksempel være de steder, hvor alle skal forbi for at komme til scenerne eller tæt ved toiletter og madboder, advarer den rutinerede festivaldeltager Teresa Albeck Japsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109