23948sdkhjf

Betonbygning er nu sejlernes mekka

Det nye Aarhus Internationale Sejlsportscenter danner allerede til august rammen om VM i sejlsport

Lysbådehavnen i Aarhus er fra slutningen af juli omdrejningspunktet for VM i Sejlsport, Der finder sted med udgangspunkt i det netop indviede Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Det nye sejlsportscenter er tegnet af arkitektfirmaet Entasis a/s og opført af entreprenørvirksomheden NCC på Aarhus Lystbådehavn midt i det nye byområde Aarhus Ø. Her vil det danne rammen om sejlsportsaktiviteter for både elitesportudøvere og amatører i alle aldre.

Huset og de nye, moderne faciliteter er tænkt til at give gode muligheder for at fastholde og udbygge Danmarks position som en stor sejlsportsnation og udbrede sejlsport som fritidsaktivitet for endnu flere børn og unge.

Huset rummer blandt andet mødelokaler, loungeområde, kontorer, værksted og fitnessrum.

Sejlsportscentret

Bygherren bag sejlsportscentret er Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Fonden er stiftet af Sailing Aarhus sammen med Dansk Sejlunion, Team Danmark, Idrætssamvirket Aarhus og Aarhus Kommune.

- Aarhus Internationale Sejlsportscenter er på mange måder et spændende projekt, som vi er stolte af at have været med til at opføre, siger senior produktionschef Morten Rasmussen fra NCC, som har været ansvarlig for råhusentreprisen, i en pressemeddelelse.

Synlig beton
Ofte bruger medarbejderne i NCC Beton & Råhus mange måneder på at udføre en konstruktion, som efterfølgende bliver dækket med en beklædning. 

I det nye sejlsportscenter står de udvendige facader i rå lys beton, og det samme gælder store dele af de indvendige vægflader.

Entasis arkitekter, der har tegnet det nye sejlsportcenter, har dog udfordret NCC’s betonfolk

- Betonhuset er tegnet med en vanskelig geometri, der har udfordret vores montagefolk, men de har virkelig gjort det godt. Vi er stolte af det færdige resultat, hvor fugerne mellem elementerne står knivskarpe med ens mellemrum og med flotte overflader, udtaler Morten Rasmussen.

3D-modellering
NCC’s afdeling for VDC (Virtual Design & Construction) måtte blandt andet træde til, da der skulle støbes elementer til en slæberampe, hvor elementfabrikken ikke kunne se geometrien for sig i 2D-projektmaterialet.

Her 3D-modellerede VDC-afdelingen dækelementerne og hjalp med optegning af produktionstegningerne.

Første store arrangement bliver Hempel VM, hvor Aarhus i perioden 30. juli til 12. august er vært for VM i sejlsport. Her vil op mod 1500 sejlere fra over 100 nationer og sejlsportsfans fra hele verden mødes og i to uger vil kæmpe om VM medaljer og om kvalifikation til OL i Tokyo 2020.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141