Projektgruppe vil have fart på cirkulær økonomi
Af Liv Arnth Jørgensen
Alt for mange byggematerialer ender som affald. Eller bliver brugt igen for langt nede i fødekæden.
Det er ikke bæredygtigt på lang sigt - hverken forretnings- eller miljømæssigt. Hvis branchen skal lykkes med at udvikle sig til en cirkulær byggeindustri, der samarbejder om at genanvende materialer og komponenter, skal byggeriets mange aktører tænke og handle anderledes. Det er helt afgørende, at alle de små aktører kommer med, mener folkene bag projektet Circle House.
Siden januar 2018 har Circle House mødtes med over 400 personer fra hele branchen og samlet over 101 forslag til, hvordan der kan komme fart i omstillingen til mere cirkulær økonomi.
Politiske øjne
- Det er håbet, at vi på den lange bane kan sikre, at 90 procent af en bygning skal kunne genanvendes samme sted i fødekæden, siger Tine Lange, partner i Circle House og adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Responsible Assets.
I dag på Folkemødet på Bornholm vil Tine Lange sammen med en række deltagere fra Circle House-projektet lancere en ny rapport med 101 handlinger, der kan drive den cirkulære udvikling frem i byggeriet. Konkret peger branchen på afgørende tre indsatser, som kan gøre det meget nemmere at agere cirkulært.
Dels skal der skabes en mere systematisk indsamling af byggeaffald. Der skal være bedre mærkningsordninger af byggematerialer og så mangler der økonomiske incitamenter til at vælge en cirkulær retning.
Derfor er det også håbet, at få politikerne til at være mere opmærksomme på at få udbredt den cirkulære økonomi, fortæller Tine Lange.
- Vi skal have politikerne med ombord, så de kan understøtte rammerne for at vores byggeri også er konkurrencedygtigt i en fremtid med færre ressourcer.
|
Tre hovedbudskaber
Udvikle infrastruktur:
Der er brug for aktører, der kan gøre det til en forretning at udtænke effektive logistikløsninger til systematisk at indsamle, sortere og videredistribuere affaldet til genanvendelse. For det er ikke realistisk, at alle byggematerialeproducenter har hver deres affaldscontainer stående på en byggeplads, når et byggeri tages ned. Det er derfor afgørende at udvikle såkaldte take-back-systemer for at den cirkulære tankegang virkelig kan få fodfæste i byggeriet
Fælles mærkningsordning: Det skal gøres meget lettere at deklarere brugte byggematerialer med anerkendte mærkningsordninger, så materialernes ydeevne, kvalitet og overholdelse af relevant lovgivning fremgår. I dag er 70 pct. af alle de konventionelle byggematerialer er CE-mærkede, så de kan sælges på det europæiske marked. Men det gælder kun meget få af de genbrugte produkter Lovgivning understøtter det cirkulære: Sidst, men ikke mindst, peger branchen på, at der mangler økonomiske incitamenter til at vælge en cirkulær retning. Det cirkulære skal også kunne give en stærk bundlinje her og nu. Det er oplagt, at lovgivningen i højere grad favoriserer cirkulært byggeri, for eksempel ved at halvere momsen på materialer, der genanvendes ved re- eller upcycling Kilde: Circle House |
|
De står bag
Styregruppe:
Lejerbo, GXN Innovation, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, MT Højgaard og Statens Byggeforskningsinstitut
Kommune: Aarhus Kommune
Tegnestuer:
3XN Arkitekter, Lendager Group og Vandkunsten
Industripartnere:
Orbicon, Dansk Beton, Spæncom, Consolis, Peikko, Kalk, Dovista, Velfac, Komproment, Rockwool, Caverion, Gyproc, Tarkett, NCC Construction, Kingo Karlsen, Tscherning, RGS Nordic, Troldtekt. Tåsinge Elementer, Hunton, Overtreders, EuroTag (Derbigum og Kork), ScanUnderlay, Rheinzink og Thermocell
Konsulenter:
Responsible Assets, Horten Advokatpartnerselskab, Lauritzen Advising, Hildebrandt & Brandi
Undervisning:
Cinark og Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
Projektet er støttet af Realdania og Miljøstyrelsens Udviklings og Demonstrations Pulje (MUDP).
|
