23948sdkhjf

Colas Danmark siger farvel til diesel

Vejentreprenøren udskifter almindelig diesel med det renere GTL-brændstrof på sine tankanlæg

Vejentreprenøren Colas Danmark A/S overgår nu til det særlige GTL-brændstof, som er et nyt brændstof herhjemme, der kan erstatte traditionel diesel.

Fremover vil den omfattende vogn- og materielpark, som blandt andet tæller over 500 asfaltudlæggere, vejtromler, varevogne og lastbiler, køre på det renere GTL-brændstof, der er lavet på naturgas.

Ved at udskifte diesel med GTL på Colas Danmark A/S’ egne tankanlæg skærer man op til 38 pct. af udledningen af sundhedsskadelige partikler og NOx fra de mange dieselmaskiner og -køretøjer.

- Vi er meget bevidste om den påvirkning vores anlægsarbejder har for vores omgivelser og ansatte. Med skiftet til GTL får vi en nem og hurtig vej til at begrænse udledningen af partikler, røg og lugt fra vores maskiner og biler. Det kommer både vores medarbejdere, naboer og trafikanter til gode. Særligt ved asfaltarbejde i tætbefolkede byer som København og Aarhus glæder det mig, at vi nu reducerer vores andel af den lokale luftforurening betydeligt, siger Hans Oluf Krog, adm. direktør i Colas Danmark A/S, i en pressemeddelelse.

GTL
GTL står for Gas-To-Liquids. 
Det er et flydende brændstof til dieseldrevne motorer fremstillet af naturgas i stedet for råolie.
Produktet brænder renere end råoliebaseret diesel, og der udledes derfor færre skadelige stoffer.
Kilde: DCC Energi

Færre skadelige partikler
Skiftet til GTL sker i samarbejde med energivirksomheden DCC Energi, som sælger brændstoffet herhjemme.

Den store fordel ved GTL er, at det brænder langt renere end diesel, og at det uden videre kan fyldes på en dieselmotor.

I forhold til diesel udleder GTL væsentligt færre skadelige partikler, og så er brændstoffet stort set fri for røg og lugt.

- Vi mærker stigende interesse for GTL som et renere alternativ til diesel. Samarbejdet med Colas Danmark A/S understreger, at bygge- og anlægsbranchen tager problemerne med dieselpartikler meget alvorligt, og at man er parat til at gå nye veje for at sænke udledningen, udtaler Christian Heise, adm. direktør i DCC Energi.

I dag kører en række virksomheder på GTL-brændstof herunder Nordjyske Jernbaner, Arla og DLG. Også nedrivningsfirmaet J. Jensen, kanalrundfarten i Københavns havn mens en række lystbådehavne på Sjælland har valgt at udskifte diesel med det renere brændstof.

brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11