23948sdkhjf

Tanker og ideer fra førerhuset

Brancheaktører og debattører taler sig varme i Førerhuset

Udover de mange maskiner og grej på E&H vil der også være en række faglige indlæg i det som arrangørerne kalder for Førerhuset. Her er den fysiske scene overladt til forskellige brancheaktører samt debattører, som kan give input til fremtidens udvikling indenfor fagområdet.

Flemming Pedersen fra Vejstrup Machine Control ApS, om udstiller på messen, er en af indlægsholderne i Førerhuset.

Flemming Pedersen netop uddybe perspektiverne i Makin Machine Control, og på den måde angive hvilken udvikling der sker på området lige nu, og hvad der er i vente.

Han er en af syv oplægsholdere som i løbet af messens tre dage vil fokusere på centrale og aktuelle emner i branchen.

Udover konkrete maskintekniske løsninger fra Vejstrup Machine Control og den danske Caterpillar importør Pon Equipment vil der også være en aktuel status på Femern Bælt Projektet leveret af Kim Smedegaard Andersen, teknisk vicedirektør i Femern A/S.

Rekruttering og bundlinje
Der bliver også stof til økonomisk eftertanke, når Jens Glud, rådgiver hos DM&E, angriber entreprenørernes evne til at overføre en 100 procent udnyttelse af maskin- og mandskabskapaciteten til firmaernes bundlinje.

Ligeledes spændende og tankevækkende bliver det, når fremtidsforsker Jesper Bo Jensen dykker ned i udviklingen på anlægsområdet i Danmark i fremtiden. "Hvordan behandler vi de unge medarbejdere, der skal arbejde på disse anlæg", spørger han i sit oplæg.

BASIT, som er byggeriets uvildige IT-rådgiver er også på programmet i førerhuset. Virksomheden har i ti år udelukkende hjulpet entreprenør- og håndværksvirksomheder med at optimere forretningen og arbejdsprocesserne med IT-værktøjer. Og det handler om overblik, effektivitet og bedre bundlinje.
tøtte

PROGRAMMET I FØRERHUSET

Torsdag den 14. juni
Kl. 10.45-11.00

Flere nye byggeopgaver på Femern Bælt projektet:
Nu sker det - Bygge- og anlægsbranchen og det øvrige erhvervsliv hungrer efter, at Femern-projektet endeligt kommer i gang Kim Smedegaard Andersen, Deputy Technical Director, Femern A/S

Kl. 11.15-11.30
Ny generation af Cat gravemaskiner. Bo Mikkelsen, Produktchef, Pon Equipment

Kl. 11.45-12.15
3D Maskinstyring - Verdenspremiere på nyt 3D Maskinstyring til gravemaskiner. Flemming Pedersen, Vejstrup Machine Control

Kl. 13.00-13.45
Udviklingen på anlægsområdet i Danmark i fremtiden? Hvordan behandler vi de unge medarbejdere, der skal arbejde på disse anlæg?
Jesper Bo Jensen – fremtidsforsker v/ Institut for fremtidsforskning

Kl. 14.45-15.00
Værktøjer som gør hverdagen lettere for entreprenøren / kloakmesteren.Tony Kølskov Pedersen, Konsulent, DM&E

Fredag den 15. juni
Kl. 11.45-12.15
Vælg den rigtige IT-løsning første gang. Ove K. Nielsen, IT-konsulent, Basit

Kl. 12.45-13.00
Ny generation af Cat gravemaskiner. Bo Mikkelsen, Produktchef, Pon Equipment

Kl. 13.15-13.30
Har entreprenørerne for travlt? Det går hurtigt for branchen i øjeblikket, og de fleste virksomheder udnytter kapaciteten 100 pct. Men ses dette også på bundlinjen? Jens Guld, Rådgiver, DM&E

Lørdag den 16. juni
Kl. 10.45-11.15
3D Maskinstyring - Verdenspremiere på nyt 3D Maskinstyring til gravemaskiner. Flemming Pedersen, Vejstrup Machine Control

Kl. 13.15-13.30
Ny generation af Cat gravemaskiner. Bo Mikkelsen, Produktchef, Pon Equipment

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105