Anlægsinvesteringer er kloge
- Anlægsområdet fik en tiltrængt saltvandsindsprøjtning med finansloven. Det er godt og nødvendigt i en branche, hvor langsigtet planlægning er helt afgørende, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.
Han fremhæver, at en god infrastruktur i Danmark er en helt nødvendig forudsætning for vækst, produktivitet og udvikling.
- Det kræver både investeringer i nye anlæg, men også økonomi til at vedligeholde. Det er dyrere at bygge nyt end at vedligeholde, og det koster to-tre gange så meget at indhente et efterslæb som at vedligeholde i tide, siger Bo Sandberg og peger på, at de mange penge, der investeres i anlæg af tog, veje og broer, giver store samfundsøkonomiske afkast i form af reduceret trængsel, mindre spildtid, øget mobilitet, øget konkurrence, flere job og økonomisk vækst.
- Investeringer på anlægsområdet er kloge fremadrettede investeringer, der heldigvis typisk også er rentable. Selvfølgelig investeres der store éngangsbeløb, men senere følger en lang årrække med samfundsmæssige gevinster ved investeringen. Det samfundsmæssige tab ved at opgive eller udskyde investeringen bør også indregnes. Så kan det vise sig, at vi faktisk ikke har råd til at lade være med at investere, understreger Bo Sandberg.
Rentable projekter
Anlægsinvesteringerne skal helst være rentable og kunne tjene sig selv ind over en årrække. Den interne rente måler gevinsten ved et projekt relativt til omkostningerne. En intern rente på fire procent bruges normalt som tommelfingerregel for, hvornår et projekt er forrentet godt nok.
Dansk Byggeri og Kraka opstillede i 2016 et prioriteret katalog over mulige infrastrukturprojekter. Det viste mange små, mellemstore og store anlægsprojekter med en intern rente på fire procent og helt op til 14,2 procent.
- Den interne rente kan give et fingerpeg om, hvad der bedst kan betale sig at investere i. Det bør være en af de væsentligste parametre i beslutningsprocessen, siger Bo Sandberg.
tøtte
|
ANLÆGSINVESTERINGERNE FALDER
Anlægsanalysen 2017/18 fra Dansk Byggeri for perioden 2014 til 2025 viser en kraftig nedgang i anlægsinvesteringerne – fraregnet Femern-forbindelsen - fra knap 51 milliarder kroner i 2018 til 37 milliarder kroner i 2025. Selv når Femernforbindelsen medregnes, vil anlægsinvesteringerne falde frem til 2025.
Med Femern-forbindelsen forventes investeringerne at stige fra 2019 til 2020, hvor de akkurat igen forventes at runde 50 milliarder kroner – naturligvis forudsat, at projektet kommer i gang til tiden efter den allerede fire år forsinkede tidsplan. Herefter forventes der et nyt fald frem mod 2025 til et investeringsomfang på cirka 44 milliarder kroner. |
