23948sdkhjf

Dansk Halbyggeri bygger for Le Mans-familie

Jens Winther Automobiler på Maglegaardsvej i Roskilde har været samlingssted for bil- og motorcykelentusiaster fra hele landet siden 1966.

Udstillingshallen blev i 1969 bygget af Le Mans-legenden Jens Winther Sr og nogle mekanikere.

Nu, halvtreds år senere, skal den gamle MC-udstilling bygges om, og det er Dansk Halbyggeri, der er tildelt opgaven med en entreprisesum på 4 mio. kr.

Og virksomheden går til opgaven med stor respekt for den historie, der knytter sig til stedet og virksomheden:

- Det handler om mere end bare kvadratmeter – især hér, hvor den vare, der bliver solgt, er mere end bare en motor med hjul. Det er ikke svært at mærke, at det er mere end bare værksted og motorcykler, når man træder inden for, siger projektleder i Dansk Halbyggeri, Morten Kjær Gotfredsen, i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet nye krav til autoriserede BMW-servicepartnere, der har fået Jens Winther til at modernisere sit forhandler- og servicecenter. Samtidig ønsker han i højere grad mulighed for at sætte kundeoplevelsen i fokus.

- I dag kan du jo i princippet købe alt på nettet, men det har ikke betydet noget for vores forretning. Når jeg vælger at investere i en ny MC-udstilling til vores motorcykler, så er det, fordi biler og motorcykler er to vidt forskellige ting. Jeg vil vove at påstå, at de fleste køber bil med hjernen og motorcykler med hjertet, og at det, vi sælger hernede, er en livsstil. Nogle kalder det et broderskab, uden at det skal lyde for rockeragtigt, siger Jens Winther.

Den nye bygning udføres i 1½ plan med indskudt dæk, ophængt i spærkonstruktion, hvorved der undgås søjler i stueetagen. Facaderne udføres som store åbne glas-/alupartier og lukkede felter med Cembrit planplader. De bærende konstruktioner udføres som stålkonstruktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125