Vismændene anbefaler omlægning af SU
Regeringen bør ud fra et økonomisk synspunkt overveje at skære i Statens Uddannelsesstøtte (SU) til de studerende, der er i gang med en kandidatuddannelse.
I stedet bør man åbne for muligheden for at optage større studielån som kompensation for den lavere SU - præcis som det er tilfældet i vore nabolande.
Det skriver De Økonomiske Råds formandskab - i daglig tale vismændene - i deres halvårlige rapport, som er udkommet tirsdag.
Vismændene mener, at det nuværende støttesystem er for gavmildt i forhold til den ekstra skatteindtægt, som de studerende senere i livet genererer.
Bedre vilkår
- Vi vurderer, at studiestøtten på lange videregående uddannelser er for høj, og at en delvis omlægning fra stipendie til lån vil være hensigtsmæssig. En sådan omlægning må forventes kun at have begrænsede effekter på, hvor mange der vil færdiggøre en uddannelse, siger overvismand Michael Svarer i en kommentar til rapporten.
Den konkluderer, at danske studerende har bedre vilkår end i Norge og Sverige, hvor studiestøtten er lavere, men hvor man til gengæld har bedre muligheder for at optage billige studielån hos staten.
Dog foreslår økonomerne, at man kun indfører den foreslåede ændring på kandidatuddannelserne, altså efter at de studerende har gennemført en treårig bacheloruddannelse.
På det tidspunkt er de formentlig afklaret med, om de kan og vil gøre uddannelsen helt færdig, og de studerende har også bedre begreb om, hvilke job- og indtægtsmuligheder der venter.
Social slagside
Til gengæld mener økonomerne, at afdragene på lånene bør sættes i forhold til den færdiguddannedes indkomst. Men det vil få sociale konsekvenser, mener Sana Mahin Doost, der står i spidsen for Danske Studerendes Fællesråd.
Og det vil bryde med princippet om, at vi i Danmark understøtter de studerende, så flest muligt får adgang til uddannelse, uafhængigt af deres egen eller deres forældres økonomi.
- I Norge har man gennemført en reform i retning af at gøre uddannelsesstøtten mere lånebaseret. Og der viser undersøgelser, at dem med den svageste sociale baggrund er mindst villige til at optage gæld, fordi de ikke har den samme risikovillighed som andre. Derfor vil en ændring af den grad, som vismændene foreslår, have en social slagside, siger hun.
Andelen af udenlandske SU-modtagere er de seneste 25 år steget fra godt 2 procent til 7,5 procent i 2015.
I samme periode er statens udgifter til SU steget fra godt 7 milliarder kroner til 20 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet højere satser, men også, at flere bliver optaget på SU-berettigede uddannelser.
/ritzau/
Læs også: Dansk økonomi er i topform
