Politisk fnidder blokerer effektiv terrorsikring i danske kommuner
Danske kommuner er bekymrede over udgifter til terrorsikring. Derfor gik borgmestrene i landets fire største kommuner i sommer sammen om et fælles brev til Kommunernes Landsforening (KL). Kommunerne kan ikke selv løfte opgaven, da terrorsikring i dag hører under kommunernes anlægsloft, hvilket indebærer, at kommunerne de facto skal skære ned på ældrepleje, skoler eller anden velfærd for at få råd til den nødvendige terrorsikring.
Det er en uholdbar situation at sætte kommunerne i. Terrorsikring er et nationalt anliggende, som vi alle må tage ansvar for. Hele Danmark har en interesse i at undgå, at lastbiler uhindret kan pløje igennem store folkemængder, som det på tragisk vis er sket i blandt andet Nice, Stockholm og Berlin.
Vi kan næppe forhindre terrorister i at begå terrorangreb, men når det gælder terroristernes foretrukne metode, navnlig angreb med lastbiler på åbne pladser og torve, hvor mange mennesker samles, så kan vi reducere konsekvenserne og redde menneskeliv med intelligente terrorsikringsløsninger.
Hvem bærer ansvaret?
Både staten, kommuner og private virksomheder tager de smarte løsninger til sig, men meget tyder på, at kommunerne ikke selv kan finansiere opgaven uden at gå på kompromis med sikkerheden og skære i kernevelfærden.
Folk fra hele Danmark besøger eksempelvis Tivoli, Roskilde Festival og Skagen om sommeren. Også Strøget og storcentre landet over udgør store og populære samlingspladser. Derfor er det magtpåliggende for alle danskere, at de tætbefolkede områder i både store og små byer er så sikre som overhovedet muligt. Det er ikke tilfældet med eksempelvis betonklodser, som nogen tror er tilstrækkelige. Optimal sikkerhed kræver moderne, certificerede sikringsløsninger, der effektivt stopper en lastbil i høj fart.
Finansminister Kristian Jensen ønsker ikke at skrue på anlægsloftet for at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne. Men hvad så? Hvem bærer ansvaret for danskernes sikkerhed?
Vi bliver ikke ligefrem mindre sårbare, mens staten og kommunerne diskuterer, hvem der skal betale.
Pullert fremfor politimand
Politiet og øvrige beredskaber belastes med flere terror- og banderelaterede opgaver end nogensinde før. Netop derfor bør man se terrorsikring som en investering, der aflaster politiet og frigiver vigtige ressourcer. Ultimativt kan én pullert gøre en større forskel end én politimand, hvis der kommer en lastbil kørende i fuld fart mod en stor folkemængde.
Hvis danske kommuner får lov til at gennemføre de tiltag, de finder nødvendige, vil resultatet være øget sikkerhed, så danskerne trygt kan samles og nyde den danske sommer.
Artiklen er en del af temaet Debat.
