23948sdkhjf

Elevatorer skal gøre andelsboligforening mere værd

Salg af tørrelofter kan være en metode til at finansiere et løft af ældre ejendomme, øge lejlighedernes fremtidige værdi og gøre hverdagen nemmere for beboerne med niveaufri adgang til deres hjem

Andelsboligforeningen A/B Hørsholmsgade 22 A-K på Nørrebro i København har udnyttet den høje aktivitet på det københavnske boligmarked, og den stigende interesse for at omdanne tørrelofter til tagboliger, til at rejse kapital til at modernisere foreningens ejendom.

Bygningen, som er opført i 1901-02, står overfor at få nye energirigtige vinduer, nyt tag, renoveret facaden og installeret elevatorer på bagtrapperne.

- Det er en win-win situation for os. De tomme kvadratmeter under taget bliver brugt til noget fornuftigt, bygningen bliver moderniseret, og det bliver mere bekvemt for os andelshavere at bo her, siger Jacob Færtz, som er formand for andelsboligforeningen, i en pressemeddelelse.

Mere attraktive lejligheder
Jacob Færtz forklarer, at andelsforeningen har valgt at investere midlerne i elevatorer for at gøre boligerne mere attraktive, når de skal sælges. Ældre etageejendomme med elevator hænger nemlig ikke på træerne i København.

- Vi ønsker at være interessante for et bredere marked - og dermed også for Københavns mange børnefamilier og ældre, som har glæde af en elevator i hverdagen. Det er et stort plus for os, at vi ved, vi er en attraktiv forening for et samlet købermarked, forklarer Jacob Færtz.

Tidligere beregninger af Realkreditrådet fra 2013 (i dag Finans Danmark) indikerer, at andelsboligforeningens forventninger måske ender med at holde stik.

Realkreditrådets beregninger viste, at lejligheder med elevator var 170.000 kroner dyrere end tilsvarende lejligheder uden elevator.

Finansieret af tørrelofter
A/B Hørsholmsgade 22 har fået midlerne til at lave komfortbedringerne ved at sælge ejendommens tørrelofter til en investor, der vil ombygge dem til 17 penthouselejligheder i to planer.

Ombygningen betyder samtidig, at hele ejendommen energioptimeres med et nyt tag, der er isoleret efter nutidens forskrifter.

- De 17 nye tagboliger delfinansierer de nye elevatorer og energioptimeringen. Den anden halvdel betaler foreningen selv. Det er selvfølgelig en dyr bekvemmelighedsløsning, men vi ved, at de samlede omkostninger kan tjene sig hjem, siger Lasse Ingeman, direktør ved rådgivningsvirksomheden Ingeman Fischer og bygherrerådgiver for boligforeningen.

Niveaufri adgang
Lasse Ingeman fortæller, at Ingeman Fischer oplever en stigende opmærksomhed rettet mod at installere elevatorer i Københavns beboelsesejendomme af ældre dato.

Det samme billede genkender byggevirksomheden, Alevator.dk, som installerer elevatorer i eksisterende byggeri.

- Folk begynder at få øjnene op for, at det faktisk er muligt at etablere elevatorer på bagtrappen, i opgangen eller på siden af bygningen - også selvom bygningen måske har mere end 100 år på bagen og skæve konstruktioner. Med en elevator kan vi udnytte den eksisterende bygningsmasse og tilpasse den til nutidens behov og forskrifter, siger Kurt Andersen, projektchef ved Alevator.dk, der varetager installeringen af elevatorerne i A/B Hørsholmsgade 22.

11 bagtrapper får elevator
Arbejdet med at installere elevatorer på de 11 bagtrapper er udbudt i fagentreprise, som Alevator.dk varetager.

- Det var vigtigt for os at have en elevatorleverandør, som kan varetage alt fra bygningsarbejdet, hvor der skabes plads til elevatoren, til at få elevatoren i drift og etablere brandsikring som erstatning for den flugtvej, der sløjfes. Det er afgørende for os at finde en samarbejdspartner, der har stor erfaring med at arbejde i ældre bygninger og er vant til at håndtere de uforudsigelige problemer, der dukker op undervejs, forklarer Lasse Ingeman.
brahe

Det siger lovgivningen

Når en boligforening ønsker at få opsat en elevator, er der en række elevatorlovkrav, der skal være opfyldt. Elevator lovgivning sikrer blandt andet, at elevatoren er sikker og forsvarlig at bruge.

Eksempelvis skal en elevator være stor nok til, at en person i kørestol nemt kan komme ind og ud, ligesom panelet, hvor du vælger etage, skal sidde, så alle kan nå det. Hastighedsbegrænsninger er en del af elevator lovgivningen, og det samme er sikring mod brandfare i bygningen. Desuden er der naturligvis en række elevator lovkrav, som sikrer, at elevatoren er opsat korrekt og bliver tjekket og vedligeholdt.

Det er et lovkrav, at elevatoren er udstyret således, at folk kan hjælpes ud, hvis elevatoren skulle gå i stå. Lovgivningen lægger desuden vægt på, at elevatoren har et system, hvor personen i elevatoren altid kan komme i dialog med en alarmcentral, hvis der opstår risici. Hvis elevatoren går i stå, sikrer lovgivningen desuden, at der er god udluftning. Hvis strømmen går i hele området har elevatoren ligeledes en nødbelysning, så man ikke pludselig er lukket inde uden lys.

Opstillingen og brugen af elevatoren skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Elevatorer, der skal fragte mennesker, skal overholde en række standardkrav for etablering, sikkerhed med mere.

Ved tilladelse til elevator skal reglerne hos Sikkerhedsstyrelsen og andre Bygningsmyndigheder være overholdt.

Inspektører skal teste elevatoren, før beboerne tager den i brug.
Teknikere skal kunne komme til elevatorens skakt, drivmaskineri med mere samt gennemgå service og vedligeholdelse.

De samme områder skal naturligvis være utilgængelige for uvedkommende, så der ikke kan ske ulykker.

Elevatoren skal løbende efterses og vedligeholdes
Kilde: Alevator.dk

Artiklen er en del af temaet Andelsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143