23948sdkhjf

Varmepumpefabrik får nye ejere

Direktøren overtager ejerskabet - og fortsætter som direktør

Eniig-koncernen har afhændet varmepumpevirksomheden DVI Energi, som selskabet har ejet i en årrække.

De nye ejere af DVI Energi er hovedaktionær Kragbæk-Thon Holding ApS ejet af Gitte Kragbæk og Ken Thon, samt medinvestor JN-PKN Holding ApS ejet af Juttine og Preben Nielsen.

Virksomhedens nye direktør er Ken Thon, der har et indgående kendskab til forretningsgangen i DVI Energi.

Han er nemlig ikke ny på posten - den har han faktisk varetaget mere eller mindre officielt ad flere omgange over de seneste år.

Han var i en periode, forud for seneste direktør Mikkel Kastrups ansættelse, indsat som konstitueret direktør efter Palle Damgaards regeringstid.

Ken Thon har siden august 2016 været divisionsdirektør/Senior Vice President for en af Eniigs fem nye divisioner, EnergiTeknik.

Fra januar 2018 har han dog været direktør for DVI Energi, som han nu også ejer.

Stigende omsætning
Virksomheden blev etableret i 1979 af Henning Pallesen, som fortsat arbejder i virksomheden, som udviklingschef. De 25 medarbejdere, der var i virksomheden under Eniigs ejerskab, fortsætter ligeledes. Men det ser ud til at der flere ansatte på vej.

- Vi er ved at forstærke organisationen med de rette kompetencer, siger Ken Thon i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det er vores forventning, at omsætningen vil stige i de kommende år, hvilket betyder flere arbejdspladser. Væksten forventes at komme fra eksisterende kunder, men vi ser også et stort vækstpotentiale i forbindelse med den grønne omstilling, hvor lempelser af elafgiften øger fordelen ved at skifte til varmepumper, siger Ken Thon, der også har andre ting på tapetet.

DVI Energi A/S er udvikler, producerer og sælger af varmepumper, primært til det danske marked. Alle produkter fremstilles på DVI Energis fabrik i Sørup nær Støvring syd for Aalborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11