Forligspartier vil bygge nyt i ghettoområder
Af Liv Arnth Jørgensen
De danske boligområder skal være mere blandede. Derfor skal der bygges nye private ejerboliger i ghettoområderne.
VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har nu landet en aftale med en række initiativer på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund.
Det skal blandt andet gøres ved salg af almene boliger, salg af grunde til at opføre private boliger, erhverv og andelsboliger og med målrettet nedrivning.
- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
Det indeholder aftalen
For at tilskynde til et øget salg og nedrivning i ghettoområderne har partierne bag aftalen valgt at gennemføre følgende:
Der afsættes i alt 10 mia. kroner fra Landsbyggefondens til blandt andet renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i udsatte boligområder med prioritet til ghettoområderne Dele af midlerne øremærkes til renovering med henblik på salg Rammen til nedrivning forhøjes med 50 mio. kroner årligt og der øremærkes midler til nedrivning i de udsatte boligområder Desuden stilles det fremadrettet som krav, at den fysiske helhedsplan i ghettoområderne, indeholder en målsætning om at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst omkring 40 procent inden 2030 Kilde: Transportministeriet |
Flere midler til nedrivning
Partierne afsætter i alt 10 mia. kroner fra Landsbyggefondens til blandt andet renovering, nedrivning og infrastrukturændringer til en ekstraordinær indsats i udsatte boligområder med prioritet til ghettoområderne. Der er desuden enighed om at forhøje rammen til nedrivning med 50 mio. kroner årligt samt at øremærke midler til nedrivning i de udsatte boligområder.
For Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad har det især været vigtigt at aftalen sikrer en langt mere blandet beboersammensætning i Danmark end virkeligheden er i dag.
- Vi tror på, at det er afgørende at vi i Danmark lever sammen. At rengøringsassistentens søn spiller fodbold med direktørens datter og derfor ønsker vi, at der kommer flere ejerboliger i de udsatte boligområder, siger han.
Skaber efterspørgsel
Med aftalen stilles det fremover som krav, at den fysiske helhedsplan i ghettoområderne, indeholder en målsætning om at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
Et parti, der har valgt at stå udenfor aftalen, er Enhedslisten, der nu frygter, at konsekvensen bliver, at den vil øge manglen på billige boliger.
- Helt grundlæggende må man jo spørge sig selv, hvor de mennesker, der i dag bor i udsatte boligområder, skal bo, hvis det er op til regeringen, socialdemokraterne og SF. Hvis de vil rive deres boliger ned, sælge boliger fra og forhindre arbejdsløse i at flytte ind uden at bygge nye og ikke mindst billige boliger andre steder, bliver der simpelthen bare mere rift om de boliger, der er til at betale. Det vil øge manglen på billige boliger, og det er et svigt af nogle af de mennesker i vores samfund, der har det sværest, siger politisk ordfører Pernille Skipper.
