Banedanmark starter sidste del af fornyelsesprojekt på Kystbanen
Fremtidssikringen af Kystbanen mellem Hellerup og Helsingør startede allerede sidste år, og i sommerferien går Banedanmark så i gang med den sidste etape af den gennemgribende renovering af banen.
- Fornyelsen af strækningen er en nødvendighed, da både spor, broer, kørestrøm og kabler er så slidte, at de skal udskiftes nu. Sidste år fik vi udskiftet en stor del af de slidte skinner, sveller og underlag på Kystbanen, og i år koncentrerer vi os om broarbejder, kørestrøm, afvanding og kabelarbejder, siger anlægsdirektør Steen Neuchs Vedel fra Banedanmark i en pressemeddelelse.
FornyelsesprojektetNår fornyelsen er helt gennemført i sensommeren 2018 er følgende udført på Kystbanen mellem Hellerup og Helsingør:
- 4,8 km nye skinner og sveller - yderligere 13,5 km nye sveller - 12 km rensede skærver - 7,5 km ny sporkasse - 53 sporskifter nye sporskifter - 2 sporskifter er blevet nedlagt - 9 nye sporstoppere - 11 km afvandingsarbejde: Nye dræn mv. - 5 nye master og fundamenter til kørestrøm - ny sporskiftevarme på hele strækningen renovering af otte broer og udskiftning af to broer på strækningen Kilde: Banedanmark |
To etaper
Arbejdet er efter ønske fra den lokale pendlerklub, Pendlerklubben Kystbanen, delt op i to dele. Den blev udført sidste år og i år følger så sidste del, der ligger i sommerferieperioden, hvor færre passagerer rejser med tog.
Derfor starter anlægsarbejdet fredag den 29. juni og slutter søndag den 12. august.
Beslutningen om at dele arbejdet op i to etaper fordelt i sommerferien 2017 og 2018 har da også fået en god modtagelse hos Pendlerklubben Kystbanen.
- På pendlernes vegne kan jeg kun være tilfreds med, at Banedanmark har valgt at lytte til os pendlere og dele arbejdet op i to gange seks uger. Som pendler er det nemmere at acceptere to kortere perioder som ligger i sommerferieperioden, hvor færrest pendlere bliver generet, end en sammenhængende periode på 12 uger, siger formanden for Pendlerklubben Kystbanen Michael Randropp i en pressemeddelelse.
Højere hastighed og færre fejl
Når arbejdet er færdigt, kan togenes hastighed sættes op til strækningens almindelige hastighed på 100 til 120 km/t de steder, hvor den i dag er nedsat på grund af slidte skinner.
Ifølge Banedanmark kan man fremover forvente, at der opstår færre fejl i sporet som eksempelvis skinnebrud og færre fejl i.
brahe
Læs også: Nyt signalsystem skal giver færre forsinkelser