Nyt om navne
Dissing +Weitling
Steen Jastrup, arkitekt, indtræder i Dissing+Weitlings ledelsesgruppe som Associate. Steen er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus i 2001 og har siden 2009 været en vigtig del af Dissing+Weitlings arbejde med infrastruktur og bygninger. Senest har Steen været en bærende kraft på højtprofilerede projekter i Kina, som den 24 km lange Shen-Zhong Link, Xiamen Bicycle Skyway, der er verdens længste cykelbro, og det vindende forslag til Xiamen Footpaths.
Arkil
Palle Lumby, 58 årk er i forbindelse med Arkils satsning på fjernvarmeområdet ansat som projektchef med tilknytning til Aarhuskontoret. Palle har mere end 25 års erfaring indenfor forsyningsbranchen og har de seneste tre år været ansat ved Danjord som afdelingsleder indenfor forsyning. Han har en lang karriere bag sig i forsyningsbranchen, hovedsageligt fjernvarme, drikkevand og kabelarbejder, og har et stort netværk indenfor branchen.
Intego
Per Christensen, elektriker, er pr. 1. marts 2018 ansat som teknisk serviceleder i Integos el-tekniske afdeling i Viborg. Per har arbejdet i Intego som elektriker og dernæst overmontør siden åbningen af Viborg afdelingen i slutningen af ’17.
Grohe
Jonas Brennwald er udnævnt til international chief sales officer i Grohe. Han kommer fra en stilling som regionaldirektør for Grohe i Nord- og Østeuropa. I stedet for Jonas Brennwald indtræder Peter Juul som general manager for Nordeuropa og de baltiske lande. Han har fem års erfaring som kommerciel direktør.
Velux
Peter Bang er ny bestyrelsesformand i Velux Danmark A/S, mens også Keith Kendall Riddle er trådt ind i bestyrelsen. Ud er gået nu tidligere formand Jørgen Tang-Jensen, nu tidligere næstformand Hans Christian Bækgaard, Lars Aagaard Møller og Michael Kragh Rasmussen (kilde: CVR).