23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Sweco og Odense Bygningsservice

Sweco
Lasse Nielsen, 33 år, er ansat som ingeniørassistent i Water & Energy afdelingen på Swecos kontor i Sønderborg. Lasse er uddannet teknisk designer og har 10 års erfaring fra arkitekt- og ingeniørbranchen. Hos Sweco skal Lasse arbejde med kloaksanerings- og klimatilpasningsprojekter, herunder udføre beregninger og udarbejde tegningsdokumentation af regn- og spildevandssystemer samt bassiner.

Lasse kommer fra en stilling hos Ingeniørgruppen A/S i Vejen, hvor han blandt andet arbejdede med tilsvarende opgaver.

Benjamin Holm, 26 år, er fastansat som ingeniør i Water & Energy afdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Benjamin er uddannet ingeniør med speciale i miljøteknologi fra DTU. Siden 2015 har Benjamin været ansat som studentermedhjælper i Sweco, hvor han blandt andet arbejdede med vandafledning som en del af et master plan projekt i Bangladesh. I forbindelse med projektet var Benjamin udstationeret seks måneder i byen Chittagong.

I dag arbejder Benjamin med klimatilpasnings- og skybrudsprojekter, hvor han bl.a. udfører hydrauliske modelberegninger og GIS analyser samt asset management og risikoanalyser i forbindelse med klimasikring.

Odense Bygningsservice
Lars Erik Nielsen, 41 år, går efter et år som direktør i Odense Bygningssrvice A/S ind som partner i virksomheden. Med Lars Erik Nielsen i spidsen har Odense Bygningsservice A/S det seneste år vokset sig fra at være en mindre entreprenørvirksomhed til et velfunderet selskab med 14 funktionærer, 80 timelønnede og over 3.000 opgaver om året.

Lars Erik Nielsen er uddannet tømrer, konstruktør, halvvejs igennem sin MBA og har arbejdet som entrepriseleder, projektleder, sektionsleder og senest på bygherres side som driftsinspektør. Han har særligt fokus på kundetilfredshed, medarbejdertryghed, digitalisering og hurtig responstid.

Bag sig har Lars Erik Nielsen en stærk, professionel bestyrelse, der med tunge kapaciteter som Allan Nielsen, Lars Friis Christensen og Steen Bødtker sikrer konstant udvikling på højt, strategisk plan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157