23948sdkhjf

Arkitekturen er gemt i bakkerne

Torsdag indvies det nye besøgscenter ved Hammershus på Bornholm

Få ruiner er så ikoniske som Hammershus, og hvert år tager omkring 500.000 mennesker turen op over de græsklædte klippeskråninger for at opleve Solskinsøens mest berømte attraktion.

Efter næsten fem års arbejde kan besøgende fra i morgen nyde udsigten til Hammershus, det omkringliggende landskab og havet fra det nye besøgscenter.

Det er Arkitema Architects, der står bag centret. Opgaven var at respektere den unikke natur i området og skabe et sted for de besøgende, hvor der både er moderne faciliteter, plads til fortællinger og direkte udsigt til hovedattraktionen.

Netop kravet om diskretion i forhold til omgivelserne er blevet til til byggeri med enkle udtryk, hvor blandt andet lokalt bornholmsk egetræ har en fremtrædende rolle. Arkitekterne lader egetræsplankerne og det specialdesignede inventar i eg spille op mod yder- og indervægge i rå beton.

Usynligt i landskabet
En af de ting som Arkitema har valgt at tegne ind i projektet er et tag, der lægger sig i forlængelse af det bakkede landskab. Dermed kan publikum ikke se besøgscentret, når de bevæger sig hen mod Hammershus. Det lette tag gør huset åbent og gennemlyst med gode rumlige kvaliteter og lys fra begge sider. Det er udformet som en landskabelig tribune med gode sidde- og opholdsmuligheder.

Hammershus besøgscenter

  • Hammershus ligger på nordspidsen af Bornholm.
  • Det er nordeuropas største borgruin.
  • Ruinerne besøges af omkring 500.000 om året.
  • Besøgscentret ved Hammershus er 1.000 kvm stort og bliver indviet af HKH
  • Kronprinsesse Mary og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
  • Arkitema Architects har fungeret som totalrådgiver på opgaven, der er udarbejdet i samarbejde med underrådgiverne Arkitema Landskab, Professor Christoffer Harlang og Wissenberg Rådgivende Ingeniør.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11