Nordea-bevilling skal lokke flere unge til erhvervsskolerne
Af Liv Arnth Jørgensen
Mange flere unge skal uddanne sig til tømrere, murere eller elektrikere.
Med et tocifret millionbeløb vil Nordea-fonden gøre det mere cool at gå på en erhvervsuddannelse i håb om, at langt flere unge vil vælge en karriere som håndværker. Over de kommende tre år vil fonden øremærke 75 mio. kroner til projekter, der skal bidrage til at styrke den faglige stolthed blandt elever, ansatte og udlærte.
Selv om underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, betegner opgaven som "et langt sejt træk", så mener hun alligevel at man kan komme et godt stykke vej for de øremærkede millioner.
- De her penge gør det ikke alene, men man vil kunne prøve projekter af, som der ikke er plads til inden for andre budgetter og som kan være med til at tale erhvervsuddannelserne op, siger hun.
Korps af faglærte
Et af de projekter som pengene fra Nordea-fonden skal gå til har til formål, at øge de unges viden om erhvervsuddannelserne gennem såkaldte rollemodeller. Her besøger unge faguddannede folkeskolerne for at give en førstehåndsberetning om, hvordan det er at uddanne sig til håndværker. Bag korpset af rollemodeller står Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), som med støtte fra fonden vil sætte fokus på erhvervsuddannelserne via ung-til-ung-vejledning i grundskolerne, fortæller Rasmus Volf, sekretariatsleder.
- Vi kan se, at det flytter unge menneskers holdning til erhvervsuddannelserne, at de kan spejle sig i den, der fortæller om, hvordan det er at gå der. På den måde er det et godt supplement til den almindelige vejledning. Samtidig føler 80 procent af de unge, at de bagefter ved mere om erhvervsuddannelserne, siger han.
Med midlerne fra Nordea-fonden er det planen, at brede feltet af rollemodeller mere ud, forklarer Rasmus Volf.
- Inden for byggeområdet har vi nogle superseje rollemodeller, men vi kan godt bruge nogle flere, så vi har flere fag dækket ind og derfor håber vi på et samarbejde med branchen, som skal være med til at spotte de gode rollemodeller, siger han.
Politisk opgave
Den tidligere SR-regering lavede i 2014 et mål om, at i 2020 skulle 25 procent af en folkeskoleårgang søge mod erhvervsuddannelserne. Ved det seneste optag var det kun lidt over 20 procent af de danske unge, der har søgt ind på en erhvervsskole. I Region Hovedstaden er det kun er cirka 12 procent af de unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
I sidste uge lancerede Dansk Folkeparti et 10-punktsplan, der skal sikre at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved at genindføre den obligatoriske erhvervspraktik. Modsat tidligere skal den være obligatorisk i både 8. og 9. klasse og dermed bruges til at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse.
Samtidig vil partiet styrke den individuelle vejledning af eleverne, så de får et bredere uddannelsesperspektiv.
Selv om folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen erkender, at det er en politisk opgave, at sikre tilstrækkeligt med faglærte, så glæder han sig over de private midler.
- Det er et glimrende supplement, at en privat fond vil hjælpe med, at få flere ind på erhvervsskolerne og dermed være med til at løfte opgaven, siger han.
EEO vil med afsæt i uddelingen fra Nordea-fonden på 2,6 mio. kroner kunne besøge 300 skoler i løbet af de kommende to år.
