23948sdkhjf

Top 10: Endnu et byggeri skyder op på Sydhavnens kunstige øer

Få overblikket over de største igangsatte byggerier i januar 2018 – med særligt fokus på et af hovedstadens helt store udviklingsprojekter.

Det går støt fremad for udviklingen af Enghave Brygge i det tidligere havne- og industriområde ved H.C. Ørstedsværket i Københavns Sydhavn.

I sidste måned gik endnu et boligbyggeri i gang i det nye bykvarter, som fuldt udviklet vil bestå af cirka 2.400 boliger og 1.600 arbejdspladser.

Enghave Brygge

Udviklingen af Enghave Brygge har rødder i en helhedsplan, som Københavns Kommune vedtog tilbage i 2002 for hele Sydhavnen.

Tre teams af rådgivere - Juul | Frost Arkitekter, Gröning Arkitekter og Danielsen Architecture - har i samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en samlet plan for Enghave Brygge. Planen har fokus på at skabe attraktive, bæredygtige boliger og byrum langs havnen. Lokalplanen blev godkendt i november 2014.

Arealerne vil kunne rumme cirka 2.400 boliger fordelt på 10 induviduelle boligøer. Hertil kommer erhverv og enkelte servicefunktioner med op mod 1.600 arbejdspladser.

Rygraden i bydelen er den 700 meter lange Enghave Kanal, der med sit kurvede forløb er en moderne reference til Christianshavns Kanal.

En gennemgående karréstruktur på 11 boligøer omgivet af kanaler skaber en karakteristisk bydel med nærkontakt til vandet. En bolig- og erhvervsbebyggelse langs den omlagte Landvindingsgade og et grønt område danner overgangen til H. C. Ørstedværkets arealer.

(Kilde: By & Havn)

Det er udviklingsselskabet NRE Denmark A/S, der, med Mangor & Nagel som arkitekt, bygger Nobelhuset bestående af 181 ejerlejligheder – et moderne etagebyggeri i allerførste række ud til den københavnske havnefront:

- Vores erfaring fra projekter, vi har gennemført i Nordhavn, er, at netop den nemme adgang til vand vægtes meget højt af beboerne, siger administrerende direktør Jacob Eiskjær Olesen.

Erstatter gammel radiatorfabrik
Enghave Brygge er den samlende betegnelse for det tidligere industriområde mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd. 10 boligøer med en gennemgående karréstruktur omgivet af kanaler skaber en karakteristisk bydel med nærkontakt til vandet. Som et lille ørige midt i København.

Nobelhuset opføres på Boligø O i Enghave Brygges sydvestligste del – et område der tidligere tilhørte industrivirksomheden Radiatorhuset, som i dag bor i Skovlunde.

Byggeriet opføres som en 4-7 etagers randbebyggelse ud mod kanalerne med taglejligheder og private tagterrasser øverst. Den indre gårdhave får åbning ud mod Frederiksholmløbet.

I forbindelse med byggeriet etableres to nye bilbroer og en cykel- og gangbro, der forbinder øen med de tilstødende veje. Der indrettes også en mindre plads med tilhørende træbrygge.

Forud for selve byggeriet skal den eksisterende fabriksbygning nedrives, hvorefter øens areal udvides. NRE Denmark forventer, at byggeriet vil stå færdigt i februar 2020.

Nobelhuset, Enghave Brygge

Adresse: Linus Paulings Vej
Areal: 21.000 kvm. (heraf 4.000 kvm.)
Budget: 315 mio. kr. (anslået)
Bygherre: Enghave Brygge Holding A/S
Totalentreprenør: NRE Denmark A/S
Arkitekt: Mangor & Nagel
Rådgivende ingeniør: Hundsbæk & Henriksen
Byggeperiode: Januar 2018 - februar 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11