23948sdkhjf

HedeDanmark vinder grøn opgave på panda-anlæg

Virksomheden skal etablere grønne arealer i forbindelse med byggeriet af et nyt panda-anlæg i Zoologisk Have i København

Det bliver HedeDanmark Anlægsgartnere, der skal sørge for, at landskabsdelen af det nye panda-anlæg i Zoologisk Have i København står klar, når de to pandabjørne Mao Sun og He Xing ankommer fra Kina til Danmark.

Det gælder såvel plantning af klatretræer og bambusskov som etablering af publikumsarealer med hegn, gelænder og siddeplateauer i forbindelse med det nye anlæg.

Det samlede panda-anlæg ventes at koste cirka 160 mio. kroner og er tegnet af Bjarke Ingels Group i tæt samarbejde med Schønherr landskabsarkitekter og Zoologisk Have i København.

- Projekter af den her størrelse og kvalitet kræver stærk projektledelse samt erfarne og fagligt dygtige anlægsgartnere for at gøre visioner til virkelighed. Derfor er vi selvfølgelig glade og stolte over, at vi er udset til at skulle løfte opgaven i tæt samarbejde med Zoologisk Have i København og arkitekterne bag projektet, siger Jacob Amholt, regionschef i HedeDanmark Anlægsgartnere i Sorø, i en pressemeddelelse.

Kort deadline
HedeDanmark Anlægsgartnere har vundet opgaven i tæt konkurrence med fem anlægsgartnervirksomheder, og arbejdet med landskabsdelen skal foregå, mens den zoologiske have har åbent for gæster. 

Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2018. 

- Det er altid en udfordring med projekter, hvor der er en stram tidsplan og meget opmærksomhed fra blandt andre kunder, medarbejdere eller beboere, men det er vi vant til at håndtere, siger Jacob Amholt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125