Efter frasalg er fokus på styring af vandværker
Ved årsskiftet frasolgte Gert Vesterlund det meste af sin store nordsjællandske installationsforretning, Robotek Gruppen, til Frandsen-EL A/S.
Han har dog beholdt ejerskabet over datterselskabet Blue Control A/S, som de seneste fire år har udviklet og markedsført en styringsløsning, der foreløbigt er installeret hos mere end 100 danske vandværker og et enkelt stort vandværk i Kina.
- Jeg fortsætter som direktør for Blue Control og kan nu i langt højere grad end før koncentrere mig om at være en del af dette forretningsområde, som jeg synes er super spændende og har et meget stort potentiale. Desuden har vi bevaret vores EL-autorisation i virksomheden. Derfor vil kunder og samarbejdspartnere i fremtiden kunne se frem til at få en mindst lige så god service som hidtil, siger Gert Vesterlund i en pressemeddelelse.
Blue Controls fungerende afdelingschef Jacob Hesselballe fortsætter med at være daglig leder med ansvar for den daglige drift og er glad for at have fået sin direktør endnu tættere på
- Det er et stort plus, at vi får en med Gerts erfaring endnu tættere på teamet. Han kommer til at styrke vores salgsindsats og vores strategiske arbejde, siger Jacob Hesselballe i pressemeddelelsen.
Både store og små værker
Blue Control A/S leverer såkaldte SRO-styringer (styring-regulering-overvågning) til vandværker, som samler indvinding, filtrering, udpumpning og rapportering i et system, der giver overblik.
Løsningen er udviklet til såvel helt små som større vandværker. Teknologien er den samme, men tilpasningen er forskellig og altid kundespecifik. Vores SRO-styring er baseret på industriel teknologi og design, og er kendetegnet ved stabilitet, robusthed og tilgængelighed.
brahe