23948sdkhjf

Nabovarme erstatter brændeovnene på Christiania

Brugte Kamstrup-målere og ombyggede olie- og gasfyr er nogle af hovedkomponenterne i projektet

Indtil for få år siden var brændeovne Christianias primære varmekilde. Det har projektet nabovarme ændret på. Her kan man købe træ-pille-varme for en hund, en plov eller en tusse. Det skriver Ingeniøren.

Syv decentrale varmeværker på Christiania udgør i dag Nabovarme-konceptet. Varmeværkerne leverer en samlet effekt på en megawatt om året og forbrænder cirka 400 ton træpiller.

Konceptet fungerer ved at varmeforbruget aflæses en gang i minuttet og data sendes trådløst til en central server gennem netværket af varmemålere.

Netværket kører på en minimal wifi-infrastruktur, da hver varmemåler også fungerer som en router, og det gør det muligt for Christiania at indsamle big data om varme-forsyningen og forbruget i realtid.

For forbrugerne fungerer løsningen lige som teleindustriens taletidskort. Der betales ikke a conto, men der kan kan købes varme efter behov og økonomi.

Altså for hundrede kroner eller tusind. Kamstrup-målerne i netværket er hver især koblet på en ventil, og når der ikke er flere penge på en nabovarme-brugers konto, så lukker måleren for varmen.

Vind på tapetet
I forbindelse med nabovarmeprojektet har projektgruppen været på genbrugsjagt. Kamstrupmålerne er købt brugt i Den Blå Avis, mens pillefyrene er ombyggede olie- og gasfyr af mærket Viessmann - som også er købt brugt.

Den store andel af genbrug har holdt prisen på projektet langt nede, hvilket er vigtigt for projektgruppen, da det ikke er en fremtidssikret løsning.

- Det er kun noget, vi gør i en periode. Det er jo en lidt primitiv måde at få varmen på, men den er langt at foretrække i forhold til brændeovnene. Jeg kan godt forestille mig, at vi om 10-20 år er gået over til en avanceret varmepumpeløsning og vindenergi, siger Alfred Christensen en af initiativtagerne til nabovarmeprojektet, der i dag varmer halvdelen af Christiania op.

Ud over Alfred Christensen består nabovarmegruppen af Johannes Valbjørn og Christoffer Ek, som har udviklet hele nabovarmekonceptet. De er i midlertid gået i gang med at se på et lignende system til Christianias elmålere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142