23948sdkhjf

Aalborg-udvikler leverer bedste resultat i 10 år

2E Group har projekter i gang for halvanden milliard, og nye salgskontorer er på vej

Det går særdeles stærkt i disse år hos aalborgensiske 2E Group, som nyder godt af den høje efterspørgsel på boliger i og omkring de store byer.

Det netop offentliggjorte 2016/17-regnskab viser et overskud på 44,7 mio. kroner før skat, hvilket er det bedste siden 2006/07.

Aalborg-virksomheden, som i fjor kunne fejre 20 års jubilæum, har stor succes med en målrettet satsning på udvikling, opførelse og salg af boligprojekter i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg.

Sammentømret organisation
Senest er 2E Group gået ind som bygherre og udvikler i Egedal By, hvor op mod 300 byhuse og ejerlejligheder skal opføres over de kommende år.

Indehaver og direktør Jesper Skovsgaard kan samtidig se lyst på fremtiden. Aktuelt har 2E Group gang i boligprojekter med en samlet værdi omkring 1,5 mia. kroner. I forventning om fortsat øget efterspørgsel og aktivitet udvides antallet af salgskontorer snart fra fem til syv, når 2E Group slår dørene op i Ølstykke og Aarhus.

Faldende omsætning
- Den jævnt stigende vækst i forbrug, som efterhånden også kan mærkes i bolig- og ejendomshandel - kombineret med købernes øgede pris- og kvalitetsbevidsthed - er selvfølgelig til fordel for en virksomhed i et marked som vores, siger Jesper Skovsgaard, der fremhæver kombinationen af et stærkt bygge- og salgskoncept og en sammentømret organisation som den primære årsag til fremgangen.

Omsætningen er i 2016/ 2017 faldet med knap en tredjedel, men det skyldes ifølge Jesper Skovsgaard, at 2E Groups nettoomsætning opgøres på basis af de 100 procent ejede projektselskaber.

Da størstedelen af 2E Groups projekter gennemføres i samarbejde med eksterne partnere, slår dette således udelukkende igennem på bundlinjen. I 2016/17 har "Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder" bidraget med knap 25 mio. kroner - over 8,5 mio. kroner mere end året før.

2E Group A/S

Tusinde kroner 2016/2017 2015/2016
Nettoomsætning 81.079 115.329
Resultat af primær drift 22.791 11.538
Resultat før skat 44.659 43.371
Årets resultat 39.414 42.361
Balancesum 391.469 373.506
Egenkapital 170.881 131.466
Antal ansatte 11 11
Regnskabet er afsluttet den 30. september 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114