23948sdkhjf

Arkitektgruppen klar med flere boliger i København

Sammen med NREP opføres et nyt boligprojekt ved Amager Strandpark. Første etape igangsættes i denne måned.

Arkitektgruppen skyder det nye år i gang med et nyt 28.000 kvadratmeter stort byggeri i området mellem Kløvermarken og Amager Strandpark.

Projektet, der er tegnet af Juul Frost Arkitekter, udføres i joint venture med NREP, og første etape med 186 private boliger påbegyndes i denne måned. Senere i processen følger yderligere etaper med hotellejligheder og almene boliger.

Godt samarbejde med kommunen
Forud for første spadestik er gået mere end fire år, hvor Arkitektgruppen har stået i spidsen for udviklingen af det gamle industrikvarter. Første skridt var at samle grundejerne i området og finde fælles fodslag, så man sammen kunne gå til myndighederne med en plan om omdannelse fra industri til bolig og erhverv.

Herefter fulgte udarbejdelse og godkendelse af først startredegørelse og dernæst ny lokalplan – i tæt dialog med Økonomiforvaltningen og Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune. Ifølge administrerende direktør Robin Feddern har det gode samarbejde været en afgørende forudsætning for, at man nu kan transformere det gamle industriområde.

- Fra myndighedsside har man hele vejen forholdt sig konstruktivt til vores visioner og idéer. Når vi som udviklere kan se store muligheder i et område, er det altafgørende, at kommunen er åben over for at ændre lokalplanen, hvis man lever op til deres krav. Strandhaverne er bæredygtig byudvikling og har en god balance mellem private og almene boliger, sige Robin Feddern.

Lokalplanen, der går under navnet ”Ved Amagerbanen Syd”, muliggør i alt cirka 750-850 nye boliger og knap 20.000 kvadratmeter erhverv i området tæt på Amager Strandpark.

Andre projekter i gang
Arkitektgruppen og NREP's samarbejde omfatter samlet set mere end 100.000 kvadratmeter nybyggeri i København.

Ikke langt fra den grund, hvor Strandhaverne snart skyder op, er de to parter i gang med at opføre et andet boligprojekt, det 30.000 kvadratmeter store Greensquare Garden. Til sammen består de to projekter af over 500 private boliger og har en projektværdi på omkring 2 mia. kroner.

- Vi er glade for igen at kunne igangsætte et byggeri med Arkitektgruppen, som har gjort en stor indsats for, at hele områdets potentiale som nyt og attraktivt bykvarter kan blive realiseret. Med afsæt i en fantastisk beliggenhed, ser vi frem til at skulle være med til at understøtte udviklingen af København som blandet by gennem forskellige boligtyper og erhverv i Strandhaverne, siger Jakob Flymer, der er Investment Manager i NREP.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125