LEI-koder - verdens største uretfærdighed?
Fra årsskiftet skulle alle virksomheder, der handler med værdipapirer have en LEI-kode. Kravet er et afgørende punkt i EU’s indsats mod markedsmisbrug, hvor koden skal gøre det muligt at identificere alle virksomheder over hele verden, der handler med værdipapirer.
Men op til årsskiftet kunne flere danske aviser konstatere, at der kun var udstedt 32.000 danske koder. Til sammenligning var der 120.000 virksomheder, fonde og foreninger, der ejede børsnoterede værdipapirer.
Virksomhederne skulle henvende sig til en LEI-udbyder, der tager omkring 1.000 kroner for tjekke og validere oplysninger omkring virksomheden og udstede koden. Herefter koster det 700 kroner om året at forny den. LEI-koden har tidligere været et krav ved handel med derivater, som futures, optioner og terminsforretninger.
Seks måneders udsættelse
Det blev hurtigt diskuteret, om man ikke i Danmark kunne have nøjedes med CVR-registret og om LEI-koder ikke var et godt eksempel på, at helt almindeligt virksomheder skulle betale regningen for nogle finansielle giganters hokuspokus. Her regnede man ud, at det til sammen ville koste danske virksomheder 100 mio. kroner.
Den globale finansverden udtrykte bekymring over, at kun 20 procent af deres kunder havde erhvervet sig en LEI- kode. Man var altså i tvivl om hvordan, at børsmarkedet ville reagere efter årsskiftet. Og så skete der noget. Sidst i december valgte EU at åbne en mulighed for at landene kunne udsætte det i seks måneder.
Og det ville man gerne i Danmark. Men kritikken forsætter. Nu diskuterer man, om man har tolket reglerne noget skrappere i Danmark end i resten af verden, da der er registreret en del flere koder i Danmark end i eksempelvis Finland.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen afviser, at det er en mulighed, at Danmark kan nøjes med CVR-registret, men vil undersøge, om de har grebet det lempeligere an i vores nabolande.
Administrative byrder
I Arbejdsgiverne er vi generelt modstandere af, at virksomhederne skal påføres flere administrative byrder, end de allerede har. De skal kunne koncentrere sig om at drive forretning.
Men det er svært ikke at se diskussionen om LEI-koder som en form for hysteri. De 700-1.000 kroner vælter ikke virksomheders budgetter, og koden er formentlig ikke sværere at forny end så mange andre godkendelser, der kræves i forskellige brancher. Prøv at spørge selv en mindre dansk stålvirksomhed, hvor meget dokumentation det kræver at arbejde med bygningsstål. De LEI-koder må man se at komme over.
Artiklen er en del af temaet Debat.
