23948sdkhjf

El:Con køber Odense-firma

Intelligent Bygningsautomatik med 12 specialiserede medarbejdere skal styrke El:Con inden for inden for bygningsautomatik, IOT og Industri 4.0.

El:Con har netop indgået aftale om overtagelse af Intelligent Bygningsautomatik med base i Odense.

Det oplyser El:Con i en pressemeddelelse.

- Vi kan nu i langt højere grad imødekomme alle behov hos vores kunder - uanset om det er meget tekniske og komplicerede løsninger eller mere traditionelle opgaver inden for energioptimering, siger administrerende direktør Jesper Knudsen.

Han forklarer, at teknologinære kompetencer er afgørende for fremtidig vækst, og at købet derfor indgår som en central del af El:Cons strategi om at tilbyde komplette, innovative løsninger.

Intelligent Bygningsautomatik er stiftet i 2005 og har i dag 12 specialiserede medarbejdere inden for bygningsautomatik, digitalisering, Internet Of Things og Industri 4.0-  primært med fokus på Fyn og Sjælland. Virksomheden realiserede i 2016/17 et overskud på 2,25 mio. kroner før skat.

De nuværende ejere i Intelligent Bygningsautomatik, Morten Bang Holmtoft og Ebbe Andersen, fortsætter som henholdsvis salgschef og teknisk chef i El:Cons CTS-afdeling.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109